Det blev desværre til et dansk nederlag, da Danmarks kronprins Frederik lørdag kørte om kap på ski med Norges kronprins Haakon i de norske fjelde. Kronprinsen af Norge havde dog ikke andet end rosende ord til overs for den danske tronfølger, da løbet var ovre.

Kronprins Frederik lagde ellers godt ud, og var til at starte med kun få minutter bag kronprins Haakon, da de i dag deltog i Birkebeineren, der er Norges ældste langrendsløb, og som strækker sig 54 kilometer fra byen Rena til Lillehammer.

Den norske føring blev imidlertid udbygget under løbet, og den royale nordmand endte i mål med en tid på 4 timer og 1o minutter, hvilket var 55 minutter hurtigere end hans danske 'kollega', som krydsede målstregen efter efter 5 timer og 5 minutter på ski.

Til trods for sin klare sejr, havde kronprinsen af Norge dog kun rosende ord til overs for kronprins Frederik.

»Det er imponerende, at kronprins Frederik stillede op, og han er i bedre form end mig. Men dette løb og disse forhold passer nok mig bedre,« sagde han til NRK, da dagens strabadser var ovre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kronprins Frederik kort før målstregen efter at have gennemført Birkebeinerløbet fra Rena til Lillehammer lørdag.
Kronprins Frederik kort før målstregen efter at have gennemført Birkebeinerløbet fra Rena til Lillehammer lørdag. Foto: Nesvold, Jon Olav
Vis mere

Den norske kronprins fortalte desuden, at han fandt løbet mere udfordrende end i fjor, hvor han også deltog og nåede i mål med tiden 3 timer 36 minutter.

urn:newsml:dpa.com:20090101:140214-99-06583

Kronprins Frederik har ikke forsøgt sig ad med Birkenbeineren før, men måtte ligeledes erkende, at løbet var en prøvelse, til trods for han har god erfaring med langrend.

»Det var en fin tur i et flot landskab. Men jeg havde en betydeligt bedre dag, da jeg gik i Vasaløbet,« sagde han.

Det 90 kilometer lange Vasaløb løber hvert år af stablen i Sverige. Her har kronprins Frederik deltaget fire gange.

Den 1. april lyder starkskuddet på verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race, i Grønland, hvor han også vil prøve kræfter med den smukke arktiske natur på ski.