Der var ellers lagt op til den helt store kroningsfest i det sydøstlige Wales med omkostninger for op mod 30.000 danske kroner.

Men indbyggerne i byen Caldicot var ikke lige så begejstret for festlighederne som andre i landet.

Det skriver det walisiske medie Nation CYMRU.

Den kommende monark har ellers et meget specielt forhold til Wales, efter han brugte flere år der som ung – og som bekendt har været prins af Wales.

Derfor skulle man også tro, at det walisiske folk har varmet op til kroningen i flere uger, men den sydøstlige walisiske by giver måske et meget godt indtryk af, hvordan kroningen deler vandene i landet.

Med en storskærm i centrum af byen og underholdning til børnene havde byrådet startet en crowdfunding for at sponsorere den store kroningsfest.

Men det gik bestemt ikke, som det havde håbet, og kroningsfesten er nu aflyst.

Årsagen? Ingen gad donere penge til indsamlingen.

»Caldicot byråd har truffet beslutningen om, at det i den nuværende finanskrise ikke ville være en god investering af midler, der kunne bruges bedre i løbet af året, såsom Family Fun Day og streetfood Festivals,« skriver byrådet i et opslag.

Vil du være opdateret på de store historier til kroningen inden årtiers største royale begivenhed? Lyt til seneste afsnit af B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder, eller hvor du hører dine podcasts.