Den samlede danske presse var til stede, da kronprinsesse Mary mandag var i Billund for at fejre byens 10-års fødselsdag som ‘Børnenes Hovedstad’.

Men det var hverken hovedstad eller fødselsdag, journalisterne var rejst til Billund for at høre om.

Det var derimod Kronprinsessens egne børn, mere specifikt prins Christian og prinsesse Isabella og deres skolegang på Herlufsholm, som pressen spurgte til.

B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel, var i Billund, og spurgte som den første Mary, om hun var tilfreds med de ændringer, der er sket på Herlufsholm, siden dokumentaren blev vist.

Kronprinsessen svarede på et enkelt spørgsmål i Billund.
Kronprinsessen svarede på et enkelt spørgsmål i Billund. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

»Det er en meget ulykkelig sag. Hele situationen tynger os meget som familie, og vi tager det meget alvorligt,« lød svaret fra Kronprinsessen, før hun skyndte sig ind i bilen og hastede videre.

Svaret gjorde os ikke umiddelbart klogere på, hvad den kongelige familie har tænkt sig at gøre.

Ifølge Jacob Heinel var Kronprinsessens ord mere end noget andet en appel til danskerne ved hjælp at et sprogligt trick:

»Hun bruger patos og følelser til at købe sig tid hos befolkningen. Der er ingen tvivl om, at det er en meget, meget svær situation for den royale familie.«

Prins Christian går i 1. G på Herlufsholm, mens det er bestemt, at prinsesse Isabella begynder i 9. klasse efter sommerferien. Her er begge sammen med kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Josephine og prins Vincent på vej til TV2s fødselsdagsshow i anledning af Marys 50 års fødselsdag den 6. februar 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prins Christian går i 1. G på Herlufsholm, mens det er bestemt, at prinsesse Isabella begynder i 9. klasse efter sommerferien. Her er begge sammen med kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Josephine og prins Vincent på vej til TV2s fødselsdagsshow i anledning af Marys 50 års fødselsdag den 6. februar 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I en meningsmåling blandt B.T.s læsere, hvor næsten 190.000 har givet deres mening til kende, svarer 78 procent, at kronprinsparret bør trække deres børn ud af Herlufsholm.

Kort efter dokumentaren var blevet vist 5. maj, udsendte hoffet følgende meddelelse fra kronprinsparret:

»Vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige,« lød det blandt andet.

Derfor må Frederik og Mary lige nu være tålmodige og træde vande, indtil det står klart, hvilke ændringer der bliver en realitet, før de beslutter, hvordan de vil reagere, mener Jacob Heinel.

»Kronprinsessen giver det, hun kan give lige nu – og det er følelserne. Vi får ikke en handling og det kan man godt forstå, hvis man skal se det fra deres side,« siger han, der dog ikke i tvivl om, at Mary forstår sagens alvor.

»Presset vokser på dem, fordi sagen bliver ved med at fylde så meget.«