Rod Stewart åbner op efter hjerteoperation
Den 81-årige sygemeldte rockstjerne er i den grad kommet sig, efter han måtte aflyse alle sine koncerter i august.

Den 81-årige sygemeldte rockstjerne er i den grad kommet sig, efter han måtte aflyse alle sine koncerter i august.

Rod Stewarts turné skulle egentligt have holdt ham på landevejen indtil sidste måned.
Men den 81-årige rockmusiker måtte i august pludselig aflyse resten af sine koncerter, efter han gennemgik en hjerteoperation – men nu giver han en ny status.
Det britiske medie Daily Mail fangede nemlig Rod Stewart foran Aldwynch Teater, hvor han torsdag var taget med hustruen Penny Lancaster ind for at se Sinatra The Musical.
Og her forsikrede den sygemeldte musiker, at han var tilbage i tip top form.
»Fucking genialt!« lød svaret fra den 81-årige musiker, da han blev spurgt til, hvordan det gik med hans helbred.
»Jeg svømmede 400 meter den anden dag,« tilføjede Rod Stewart, mens Daily Mail skriver, at han »så stærkere ud end nogensinde«.
Musikeren har da også allerede lovet, at hjerteoperationen ikke var nok til at sende ham på pension.
Tværtimod giver Rod Stewart planmæssigt koncert i ikke mindst Danmark til næste år. Læs mere om det HER.