Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Efter sommeren skal prins Joachim og familie flytte til Frankrig, fordi prinsen skal starte på en af de ypperste militære uddannelser i landet.

Men selvom prinsen har valgt at tage sin apanage med, er det fortsat usikkert, hvor mange kongelige forpligtigelser han vil tilse.

En af de sager, som prinsen er protektor for, er Det Danske Drengekor, og formand for bestyrelsen Maria Pervin har ikke modtaget besked om flytningen fra kongehuset.

»Det er naturligt at informere sine protektioner, men jeg tænker, H.K.H Prinsen har meget at se til lige nu, så vi får nok nærmere besked.«

Arkivfoto. Prins Joachim og prinsesse Marie. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Arkivfoto. Prins Joachim og prinsesse Marie. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) Foto: Henning Bagger Henning Bagger
Vis mere

Maria Pervin fortæller, at Det Danske Drengekor er meget afhængigt af, at det har de kongeliges opmærksomhed.

»Vi sætter stor pris på kongehusets interesse for koret - og det er en glæde for drengene, hver gang kongehuset møder op til koncerter. Det er nemlig megasejt at møde en prins.«

Hun fortæller, sammen med flere andre af de organisationer, som prins Joachim er protektor for, at de har fået informationen om prinsens år i udlandet igennem medierne.

Mange af de foreninger, som B.T. har talt med, er dog ikke nervøse for, hvad det kommer til at betyde for deres sag, at prinsen rejser fra landet et års tid.

Det er meningen, at prins Joachim skal gå i skole seks dage om ugen, men alligevel er det meldt ud i en pressemeddelelse, at 'opholdet i Frankrig medfører ingen ændringer i parrets forbindelser til deres protektioner og samarbejdspartnere'.

Selvom der står i pressemeddelelsen, at det ikke har nogen effekt på prinsens forbindelser til protektoraterne, siger kongehuset alligevel i en tidligere udtalelse til B.T, at det vil påvirke prinsens fremmøde ved arrangementer.

»Prinsen vil ikke kunne deltage i samme antal officielle aktiviteter, som han ellers normalt gør,« sagde kommunikationschef i kongehuset Lene Balleby. Det er også den meddelelse, som nogle af de foreninger eller sager, som prinsen er protektor for, har fået.

Astma-Allergi Danmark oplyser, at de fik besked om flytningen i et brev i forlængelse af, at nyheden var ude i medierne.

I brevet står der, at 'han (prins Joachim, red.) vil i sagens natur ikke være til stede ved begivenheder i samme udstrækning som hidtil, men deres tilknytning i forhold til respektive organisationer og mærkesager forbliver uændret.«

B.T. har haft fat i kongehuset, men man oplyser, at der ikke er nogen kommentarer til, ved hvor mange lejligheder prinsen vil deltage.

På kongehusets hjemmeside kan man se, at prins Joachim er protektor for 41 sager.

B.T. har været i forbindelse med 15 af dem, og flere af dem oplyser, at de håber, han vil komme til deres arrangementer det år, han er væk.

Fra mange af foreningerne, heriblandt Astma-Allergi Danmark side, oplyser man, at man har været rigtig glad for det arbejde, som prinsen gør som protektor.

Flere af sagerne og foreningerne siger, at de ikke regner med en nedgang i prinsens deltagelse.

Blandt andet siger Erik Vind, betyrelsesformand for Europa Nostra Danmark:

»Vi søger om tre til fire deltagelser, og som regel kommer han til et eller to arrangementer, og det regner jeg også med, at han gør næste år.«

Andre læser også