Charlotte - datter af prinsesse Caroline af Monaco - bliver myndig i dag. Nu venter verden på, om den yndige prinsesse ender som »skandaleprinsesse« med de forkerte mænd eller holder sig på dydens smalle sti.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I dag fylder yndige Charlotte Marie Pomeline Casiraghi 18 år. Hun blev født på Princess Grace Hospitalet i Monaco i 1986, havde allerede en to år ældre storebror - og det var givetvis helt velovervejet at hendes mor, den monegaskiske prinsesse Caroline valgte, at hendes datter ikke skulle have nogen prinsessetitel på sin fødselsattest, men derimod sin italienske fars efternavn.

Men hvad enten hun selv eller hendes mor vil det, så er unge Charlotte prinsesse. Og det interessante for alverdens sladderhungrende er nu, om den unge, hesteglade pige viser sig at have arvet så mange af mormor, skuespillerdivaen Grace Kellys dydige gener, at hun i sit voksenliv elegant vil trippe hen ad dydens smalle vej med passende kjolelængde og kun ét passende hankønsvæsen ved sin side, eller om hun alligevel har så meget af både mor Caroline (gift for tredje gang) og moster Stéphanie (fire børn med tre mænd) i sig, at hun også får stemplet »skandaleprinsessen«.

Bejlere i kø
Uanset hvad er unge Charlotte unægtelig henrivende. Og med de mennesker, som hendes mor (som nu er sammen med prins Ernst August af Hannover), moster, onkel og andre i den voksne cirkel omkring hende omgås - og med den store formue som venter, skulle det være endog yderst mærkværdigt, hvis ikke en regulær hær af lykkeriddere, playboys, golddiggere og andet godtfolk stod parate i kulissen.

maggie@bt.dk