Prinsesse viser politiker-kæreste frem
Efter næsten tre måneder uden at blive set sammen offentligt gør prinsesse Maria Carolina nu kærligheden til den franske toppolitiker meget synlig.

Efter næsten tre måneder uden at blive set sammen offentligt gør prinsesse Maria Carolina nu kærligheden til den franske toppolitiker meget synlig.

De har ikke længere tænkt sig at gemme sig.
Nu viser prinsesse Maria Carolina de Bourbon-Sicilier kærligheden til Jordan Bardella frem for fuld udblæsning.
Den 23-årige prinsesse tilhører huset Bourbon-To Sicilier, der nedstammer fra den kongefamilie, som tidligere regerede over Syditalien og Sicilien.
I et nyt feriealbum på Instagram deler den 23-årige deler et billede, hvor hun læner hovedet mod sin 30-årige kæreste, mens han smiler til kameraet.
Til opslaget har hun blot sat et hjerte med en pil igennem. Billedet kommer efter 80 dage, hvor parret ikke har vist sig sammen offentligt.
Forholdet mellem til Jordan Bardella, der er Marine Le Pens politiske kronprins og formand for Rassemblement National, blev officielt bekræftet tidligere i år efter måneders rygter.
»Vi besluttede sammen, at vi ville holde op med at gemme os og være åbne omkring det,« sagde Bardella dengang på fransk tv og tilføjede:
»Jeg kan fortælle dig én ting her til aften: Jeg er meget lykkelig.«
Og noget tyder altså på, at de holder fast i beslutning om at vise kærligheden frem i fuld skue.
Maria Carolinas lillesøster, prinsesse Maria Chiara, har tidligere været kædet romantisk sammen med danske kronprins Christian. Læs mere om det HER.