Prinsesse udlejer sit palads: ‘Tiderne har ændret sig’
En italiensk prinsesse står for udlejning af dele af sin families palads fra det 16. århundrede.

En italiensk prinsesse står for udlejning af dele af sin families palads fra det 16. århundrede.

Drømmer du om at opleve den italienske hovedstad Rom fra første parket og bo på et slot?
Så har du muligheden nu.
Prinsesse Giacinta Ruspoli, som administrerer familiens ejendom paladset Ruspoli Bonaparte – samtidig med at hun selv bor der – har nemlig besluttet at dele det med rejsende.
De skriver CNN.
»Vi betragter os selv som blot ejere af Palazzo Ruspoli Bonaparte, vi kan ikke lide at sige, at vi ejer det. Tiderne har ændret sig, fortæller Giacinta Ruspoli og fortsætter:
»Min familie ønsker at dele al denne skønhed, vi har fået i gave, med alle andre. Den er præget af en unik del af Italiens historie og traditioner. Vi bor ikke indespærret i vores castello (slot red.), vi kan lide at omgås mennesker ved at åbne dørene til vores eget hjem.«
Hun fortæller, at det typisk tiltrækker amerikanske gæster, som vil opleve det »kongelige«.
Det er dog ikke helt billigt at få lov til at overnatte på paladset fra det 16. århundrede.
Prisen på en overnatning i en af ejendommens fire suiter starter ved 470 dollar, svarende til lidt over 3000 kroner.
Hvis man drømmer om at have stedet for sig selv, kan det ejes eksklusivt ud for 4700 dollar pr nat. Det svarer til lidt over 30.000 kroner.