Den svenske prinsesse Sofia bryder nu tavsheden, efter hun blev nævnt i Epstein-filerne. 

Hun bekræfter, at hun mødte Epstein ved to lejligheder i sociale sammenhænge.

»Vi mødtes på en restaurant ved et socialt arrangement, hvor jeg blev introduceret og til en filmvisning med mange andre. Heldigvis var det alt,« siger prinsesse Sofia ifølge Aftonbladet.

Ifølge hende var deres kontakt overfladisk, hvor den nu 41-årige prinsesse sidst mødte den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein, da hun var i 20'erne.

»Som vi nævnte tidligere, mødte jeg ham i et par sociale sammenhænge. 

»Men nu, hvor jeg har læst om alle de forfærdelige forbrydelser, han har udsat unge kvinder for, er jeg så taknemmelig for, at jeg ikke har haft noget med ham at gøre siden de få gange i mine 20'ere,« siger prinsesse Sofia på vej ind til et arrangement.

»Mine tanker går virkelig til alle ofre for kriminalitet, og jeg håber, at der vil ske retfærdighed ud af dette,« tilføjer hun.

Sofia blev nævnt i Epstein-sagerne, der blev offentliggjort i december.

Dengang skrev det svenske kongehus' informationsafdeling, at hun var blevet introduceret til Jeffrey Epstein ved et par lejligheder omkring 2005.