Danske prinsesse Benedikte har mistet sin svigerinde.

For prinsesse Pia zu Sayn-Wittgenstein er gået bort kort før sin 83 års fødselsdag.

Det skriver den tyske avis Siegener Zeitung.

Det danske kongehus har ingen kommentarer til dødsfaldet ifølge Billed-Bladet.

Men tirsdag var der en privat mindeceremoni for den tyske prinsesses nærmeste familie.

Prinsesse Pia var søster til prinsesse Benediktes afdøde mand prins Richard.