Durek Verrett forstår at skabe opmærksomhed omkring sig.

Den selvudnævnte shaman og forlovede til norske prinsesse Märtha Louise har blandt andet påstået at kunne helbrede kræft og ændre folks alder, men nu har han en ny overraskende udmelding.

Han har nemlig siddet i fængsel i et helt år på sine yngre dage, fortæller han ifølge norsk SE&HØR.

En lidt for vild fest skulle nemlig simpelthen have resulteret i, at FBI fik Durek Verrett arresteret og stillet for en dommer.

På trods af den amerikanske shaman selv mente, han var uskyldig, så påtog han sig alligevel både skyld og straf ud af dårlig samvittighed, fortæller han.

»Den første dag var der en anden ung i mit rum. Han spyttede mig i fjæset, hele dagen, i 48 timer, og jeg havde lyst til at dræbe ham,« lyder det fra Durek Verrett.

Ydermere skulle han have brugt tre måneder af sin afsoning i isolation – eller 'hullet'. som han selv kalder det.

Isolationsfængslingen skulle have været så hård, at han til sidst forsøgte at tage sit eget liv ved at slå hovedet imod fængselsmuren.

Men i dag er Durek Verrett altså atter en fri og retskaffen mand.