Den norske prinsesse Märtha Louise har gennem særligt det seneste år måtte stå på mål for mange overskrifter i danske såvel som internationale medier.

Det trak især overskrifter, da hun fandt sammen med den selvudnævnte shaman Durek Verrett i maj 2019, som blandt andet har udtalt at han kunne helbrede kræft og rense kvinders underliv, hvis de havde haft for mange sexpartnere.

Og det har da heller ikke altid været en dans på roser for den 48-årige prinsesse. Hun har nemlig også måtte stå på mål for meget i pressen. Blandt andet da det kom frem, at hun brugte sin prinsessetitel i en kommerciel virksomhed.

Nu fortæller prinsessen så lidt om den svære tid i et opslag på Instagram:

'Nogle dage er bedre end andre, og jeg må indrømme, at jeg har haft nogle virkelig dårlige dage på det seneste. Nogle gange føles alt bare for meget og overvældende, og jeg har en tendens til at ende i et hul af fortvivlelse, selvmedlidenhed, og jeg føler mig som et offer,' skriver prinsesse Märtha Louise og fortsætter:

'Ingen energi. Bogstaveligt talt, en depression, der kryber ind (min stakkels kæreste, der skal udholde alle mine følelser i denne rutsjebane ...) Selv med mange mennesker, der støtter mig og er der for mig, så kan jeg ikke komme op af det mørke hul.'

Billedet, som Märtha Louise har lagt på Instagram, viser midlertidigt en meget glad og tilfreds prinsesse. I opslaget skriver hun da også, at turen op i bjergene har gjort hendes humør bedre.

'En ven kommer og vender alt på hovedet, og pludselig ser du skønheden omkring dig igen og indser, at du faktisk står på en bjergtop og ser ud på denne spektakulære udsigt.'

Afslutningsvis sender hun et stort tak til sin ven for at tvinge hende med på tur.