»Vi havde egentlig en superhyggelig jul. Vi sad og så 'Alene hjemme 2' – eller 4 – eller sådan noget. Det er megahyggeligt.«

Ordene kommer fra prinsesse Märtha Louise, og scenen, hun i et interview med norsk TV 2 beskriver, fandt sted 25. december. Få øjeblikke før en tragisk nyhed splittede julestemningen til atomer.

Hendes fars telefon ringede. Det var hofchefen, der netop havde talt med den kongelige politistyrke, som havde talt med Olav Bjørshoel. Ari Behns far.

Ari Behn var død. 47 år. Havde taget sig af dage, lød beskeden til kongen, som nu måtte overbringe den til sin datter.

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn var gift fra 2002 til 2017.
Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn var gift fra 2002 til 2017. Foto: Poppe, _Cornelius
Vis mere

»Så kom far ind og fortalte mig det, og så måtte jeg så sige det til børnene. Det er noget af det hårdeste, jeg har gjort.«

»Men jeg må jo bare gøre det,« fortæller hun i interviewet.

Det er fortsat hårdt for hende at tale om, fortæller hun. Tårerne på hendes kind bevidner, at det er sandt.

Med sin død efterlod Ari Behn sig de tre døtre, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah, som han fik under ægteskabet med prinsesse Märtha Louise.

Prinsesse Märtha Louise og døtrene i forbindelse med Ari Behns begravelse.
Prinsesse Märtha Louise og døtrene i forbindelse med Ari Behns begravelse. Foto: SPA / dana press
Vis mere

Netop døtrene var i fokus for prinsessen i månederne efter dødsfaldet.

»Da de begyndte at finde fodfæste, var der pludselig tid til, at jeg kunne gå i kælderen. Og det har jeg gjort. Virkelig,« fortæller hun og roser i øvrigt sin kæreste, Durek Verrett.

For mens resten af familien var i chok over dødsfaldet, var han klar nok i hovedet til at være der for dem. Særligt børnene.

Ældstedatteren, Maud Angelica, har særligt trukket overskrifter efterfølgende. Ved sin fars begravelse holdt hun nemlig for rullende kameraer en personlig tale for sin far.

Prinsessen og døtrene til begravelsen.
Prinsessen og døtrene til begravelsen. Foto: Håkon Mosvold Larsen
Vis mere

En tale, der ikke alene gik verden rundt, men som også sikrede hende titlen som 'årets modigste kvinde' – kåret af det norske magasin Tara.

I talen satte hun ikke alene ord på sorgen over tabet, men hun talte også direkte til dem, som ligesom hendes far måtte have ondt i sjælen.

»Vi ved, du var meget ked af det, men du sagde, du havde fået det bedre. Du må have holdt ting hemmelige for os og prøvet at skjule, hvor ondt du egentlig havde det indeni, for ikke at gøre os bekymrede.«

»Jeg vil bare sige til alle, der har været gennem psykisk sygdom, at der altid findes en udvej. Også selv om det ikke føles sådan,« sagde hun.

For rullende kameraer ved sin fars begravelse.