Prinsesse Marie kunne ikke holde sine tårer tilbage, da hun blev hyldet for sin mangeårige indsats som protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

Tirsdag blev hendes tiårsjubilæum markeret i Folkekirkens Nødhjælps lokaler i København. Organisationen hyldede prinsessens indsats ved at vise hende en film med mange hilsner fra nogle af de fattige mennesker, hun har været ude og møde som protektor gennem årene.

Videoen rørte prinsessen så meget, at hun fik tårer i øjnene.

»Tusind tak for den meget rørende video. Den var virkelig fantastisk. Mange tak til alle, fordi I er her i dag til mit tiårsjubilæum. Tiden flyver. Tak til alle ansatte og frivillige i Folkekirkens Nødhjælp for jeres arbejde for verdens fattige,« sagde prinsesse Marie efterfølgende.

Prinsesse Marie fik tårer i øjnene, da hun så filmen, som Folkekirkens Nødhjælp havde lavet til hende.
Prinsesse Marie fik tårer i øjnene, da hun så filmen, som Folkekirkens Nødhjælp havde lavet til hende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Prinsessen fik våde øjne, da hun så kavalkaden af mennesker, hun har mødt i løbet af årene. Prinsesse Marie begyndte i 2011, og siden har hun rejst verden rundt for at sætte fokus på fattige.

»Rejser, lande, mennesker og møder. Gribende oplevelser og stærke indtryk har sat dybe aftryk i mig,« sagde prinsesse Marie fra talerstolen.

Det var særligt de hilsner, som du kan se i videoen ovenfor, der rørte prinsessen. Ikke mindst en hilsen fra en kvindeselvhjælpsgruppe i Myanmar, som hun mødte i 2016.

»Ingen prinsesse har nogensinde besøgt os. Vi taler ofte om deres venlighed, og hvordan du har behandlet os som ligeværdige mennesker,« sagde en af kvinderne i sin videohilsen til prinsesse Marie.

Prinsesse Marie gik gaver i anledningen af sit jubilæum.
Prinsesse Marie gik gaver i anledningen af sit jubilæum. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Prinsessen har også besøgt Cambodia og Etiopien og Uganda i løbet af de seneste ti år. Besøget i Uganda var det sidste, hun nåede, inden corona lukkede verden ned i marts 2020.

»Jeg kunne blive ved med at tale om mine oplevelser med at rejse med jer. Jeg kunne blive ved til mit 100-årsjubilæum,« sagde prinsesse Marie.

I disse dage er prinsesse Marie vendt hjem til Danmark fra sit hjem i Paris. Det er anden gang inden for kort tid, at prinsesse Marie er trukket i arbejdstøjet som medlem af det danske kongehus. I august rejste hun hjem for at besøge AIDS-Fondet, som hun også er protektor for, og under dette besøg satte hun også fokus på madspild.

I 2019 flyttede prinsesse Marie til Paris for at begynde et nyt liv med prins Joachim. Året efter indrømmede hun i et interview med Se og Hør, at flytningen havde været svær.

Prinsesse Marie var i Uganda lige inden, corona lukkede verden ned. Hun nåede med nød og næppe hjem, inden Danmarks grænser lukkede.
Prinsesse Marie var i Uganda lige inden, corona lukkede verden ned. Hun nåede med nød og næppe hjem, inden Danmarks grænser lukkede. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Nej, jeg synes, det har været udfordrende for mig, fordi jeg skulle støtte min mand og passe vores børn. Det var det, jeg skulle gøre. Vi må se, hvad der kommer. Men jeg skal selvfølgelig finde mig til rette. Nu er det min tur. Jeg synes, jeg skal tænke på mig selv nu. For jeg har været 100 procent på min mand, og jeg har passet mine børn. Og selvfølgelig er det med glæde, men jeg skal også tænke på de sager, der betyder noget for mig,« sagde prinsesse Marie til ugebladet, der også spurgte hende, om hun var glad for at slippe væk fra Danmark.

Det afviste hun på det kraftigste:

»Uh, jeg var så glad for at bo i Danmark. Jeg elskede at bo i Danmark. Danmark er bare så dejligt et land at være i. Alt fungerer godt, og der er ikke så mange problemer. Men jeg kommer fra Paris. Så for mig er det ikke noget nyt. Hvis vi kan gå frem og tilbage mellem Frankrig og Danmark, så ville det være dejligt.« sagde hun.

Prinsessen deltager også i den nationale madspildsdag, inden hun vender tilbage til Paris.