Prinsesse Marie fik lært noget om både søde kartofler og ingefærblade, gav selv gode råd mod forkølelse, og så gik journalisternes bus gik i stå midt på en øde landevej.

Torsdagen bød på oplevelser af forskellig slags under prinsesse Maries besøg i Uganda, hvor prinsessen også fik sig en snak med nogle flygtningekvinder.

»Det her er et ingefærblad,« lød det blandt andet fra prinsessen, da en gruppe flygtningekvinder fra Sydsudan viste hende rundt i en mark, hvor de dyrker afgrøder.

Kvinderne er et af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp hjælper, og som protektor for organisationen var prinsesse Marie med ude at se, hvordan det foregår.

Torsdag d. 27. februar besøgte prinsessen flygtningekvinder og -børn i Arua.
Torsdag d. 27. februar besøgte prinsessen flygtningekvinder og -børn i Arua. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Mange af kvinderne har oplevet frygtelige ting af nedtrykkende karakter og valgte at dele deres oplevelser med den danske prinsesse. Under samtalen var kvinderne alvorlige, men da de efterfølgende gik en lille tur med prinsessen, blev der også plads til smil og grin.

Kvinderne viste prinsesse Marie de forskellige afgrøder. Hendes kongelige højhed lyttede nysgerrigt med og kom endda selv med gode råd til, hvad man kan bruge ingefær til - blandt andet andet, hvis man bliver forkølet.

»Så tager du det bare og putter i lidt kogende vand,« forklarede hun.

Turen til Afrika er prinsesse Maries første siden 2013, og prinsesse Marie virker glad for at være tilbage.

Torsdag d. 27. februar besøgte prinsessen flygtninge-kvinder i Arua der lever af at dyrke søde kartofler. Kvinderne fortalte om deres frygtelige oplevelser, da de flygtede fra Sydsudan.
Torsdag d. 27. februar besøgte prinsessen flygtninge-kvinder i Arua der lever af at dyrke søde kartofler. Kvinderne fortalte om deres frygtelige oplevelser, da de flygtede fra Sydsudan. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Hovedformålet med turen er at vise prinsessen nogle af de ting, som Folkekirkens Nødhjælp laver, og prinsessen har derfor set på produktion af biobriketter, varmekurve til at lave mad i og altså på forskellige afgrøder.

Torsdagen bød dog også på et møde med flere interessante transportmidler.

Den første del af turen foregik nemlig i et lille Cesna-fly fra Ugandas hovedstad Kampala til den mere nordlige by Arua. Her fik prinsesse Marie lov til at være ’andenpilot’ og sidde ved siden af den rigtige pilot, hvilket prinsessen nød.

Anden del af turen nød hun næppe helt så meget - om end det nok blev en oplevelse for livet. Det viste sig nemlig at være en meget bumpende køretur ud i et landdistrikt. Forhåbentlig var affjedringen i prinsessens bil dog lidt bedre end i den bil, som journalisterne sad i, hvor det flere gange føltes som om ruder eller bund var ved at falde ud af bilen.