Prinsesse Marie har mistet sin elskede farmor, baronesse Odile de Sairigné. Det oplyser Kongehuset til BT.

»Prinsessens farmor er sovet stille ind i sit hjem i Paris i dag,« oplyser Kongehuset kommunikationsafdeling til BT.

Prinsesse Marie har ved flere lejligheder fortalt, hvor meget hendes farmor har betydet for hende.

»Hun er, ud over at hun er min farmor, min bedste ven. Hun er 92 år, men stadig i god form. Hun er en meget, meget stærk kvinde. Selv om hun har været igennem mange ting, har hun hele tiden holdt hovedet højt. Derfor er hun stadig frisk og rask, tror jeg. Hun har altid været den stærkeste i familien, og jeg beundrer hende vildt,« fortalte prinsesse Marie til ugebladet Femina i 2010.

Baronesse Odile de Sairigné sov stille ind tirsdag den 18. oktober i Paris. Her ses hun til prins Joachim og prinsesse Maries bryllup 24. maj 2008 sammen med prinsesse Maries to halvbrødre Charles Cavallier (til venstre) og Edouard Cavallier.
Baronesse Odile de Sairigné sov stille ind tirsdag den 18. oktober i Paris. Her ses hun til prins Joachim og prinsesse Maries bryllup 24. maj 2008 sammen med prinsesse Maries to halvbrødre Charles Cavallier (til venstre) og Edouard Cavallier. Foto: Ole Bj??rk
Vis mere

I slutningen af november sidste år måtte prinsesse Marie aflyse to arrangementer for at haste til Paris for at være sammen med sin syge farmor.

Her tilbragte den 40-årige prinsesse nogle dage med farmoderen, som altså overvandt sygdommen ved den lejlighed.

Kongehuset har tidligere oplyst til BT, at prins Joachim og prinsesse Marie skulle holde efterårsferie på Schackenborg slot sammen med deres børn i denne uge. Her er der dagen igennem blevet flaget på halv i anledning af Prinsessens tab.