Prinsesse Marie kigger direkte på mig.
»Jeg vil gerne give én til en ganske særlig person,« siger hun.
Og så tager hun en af sine friturestegte græshopper med en spisepind, og giver den til mig.
»Du skal ikke kigge, du skal spise den,« siger hun insisterende.
Jeg har lige været ved at hyperventilere, fordi vi har været i et meget lavtliggende lokale med tusindvis af græshopper i store kasser.
Vi er på en græshoppefarm i det sydlige Cambodja, og prinsessen er her for at se effekten af det arbejde, Folkekirkens Nødhjælp laver. Græshopper er en god proteinkilde for verdens fattigste, og derfor får de lokale hjælp til at opdrætte og sælge græshopper.
Nu har prinsessen friturestegt insekterne – og krydret dem med lidt citrongræs og lidt chili. Og hun siger, at hun vil prøve at lave delikatessen til sine børn, når hun kommer hjem til Paris.
Jeg føler, at alt kribler og krabler. Kryb er ikke noget for mig, men prinsessen, der i dagens anledning har taget afslappet tøj på og flade sandaler, virker ikke særlig påvirket af situationen. Men hun ser frygten i mine øjne.
»Er De ikke bange for dem, prinsesse Marie,« spørger jeg, mens vi står og betragter de sværmende insekter.
»Nej. Men jeg ved ikke, om jeg har lyst til at spise dem. Men jeg er ikke bange for dem,« siger hun.
Men kort efter tager prinsessen en bid af græshoppen, og B.T.s royale korrespondent gør det samme. Og faktisk smager de dejligt. Lidt som chips.
For de lokale i Cambodja er friturestegte græshopper en billet til et bedre liv. Vi er på besøg hos kvinden Sinuon, der er tidligere tekstilarbejder, men som desværre blev syg.
Hun mistede evnen til at arbejde, og hendes mand begyndte at samle skrald i vejkanten. De kunne ikke få livet til at hænge sammen. Men for tre år siden fik Sinuon tre kasser med græshopper af Folkekirkens Nødhjælp, og dem har hun så formået at få til at blive en hel græshoppefarm.
I dag har Sinuon otte kasser, og nu sælger hun de friturestegte græshopper på markedet. Nu har hun råd til at sende sine børn i skole, og hun har købt en motorcykel.
Nu fortæller Sinuons venner, at hun har fået mere selvtillid. Hun er blevet en entreprenant kvinde, der har løftet sig selv og sin familie op af fattigdommen.
Prinsesse Marie brugte det meste af onsdagen i Takeo-provinsen, inden hun atter kørte ind til hovedstaden Phnom Penh. Torsdag afslutter prinsessen sit besøg i Cambodja og vender tilbage til Paris.
Hun har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp i over ti år, og det er hendes anden rejse til Cambodja med nødhjælpsorganisationen.
»Det er et dejligt gensyn. Det er så dejligt at være tilbage. Det var det første land, jeg besøgte med Folkekirkens Nødhjælp, og det var en utrolig rejse dengang, og jeg er utrolig glad for at være tilbage,« sagde prinsesse Marie til B.T., da hun søndag indledte besøget.
Prinsessen understregede, at landet har brug for hjælp – og at klimaforandringerne rammer hastigt i regionen.
»Cambodja er meget sårbar over for klimaforandringerne. Og det er meget vigtigt for Folkekirkens Nødhjælp at være her og hjælpe landmænd med at skabe en produktion, som er bæredygtig, men også klimaresistent,« sagde prinsesse Marie.
