»Jeg er begejstret for, at min familie har været meget åben.«

Således siger prinsesse Märtha Louise nu i et stort interview med det spirituelle magasin Gurus om sin norske kongefamilie, som har bakket op om hende og hendes forhold til den kontroversielle shaman Durek Verrett.

For den norske offentlighed tog med skepsis imod kendisshamanen som den tidligere royale Engleskole-ejer for fire år siden offentliggjorde som 'sin tvillingeflamme'.

Og Durek Verett har da også vakt opsigt med sine spirituelle overbevisninger. Blandt andet har han fortalt, at han identificerer sig som biseksuel reptil.

I det nye nummer af Gurus pryder norske prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede, shamanen Durek Verett, forsiden under overskriften 'kønsløs kærlighed' - hvilket beskriver deres forhold, fortæller de i et stort interview inde i det spirituelle blad om guruer.
I det nye nummer af Gurus pryder norske prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede, shamanen Durek Verett, forsiden under overskriften 'kønsløs kærlighed' - hvilket beskriver deres forhold, fortæller de i et stort interview inde i det spirituelle blad om guruer. Gurus

Ifølge den norske prinsesse Märtha Louises shamanforlovede er reptiler som ham selv sendt til jorden for at befri mennesker for deres begrænsninger – som eksempelvis deres køn.

Nu fortæller han og prinsesse Märtha Louise, der toner frem på forsiden af seneste udgave af Gurus under overskriften 'kønsløs kærlighed', så, at deres forhold står udenfor køn.

»Det er mennesker, vi forelsker os i det. Det er lige meget, hvem de er og hvad køn, de har. Kærlighed er kærlighed. For mig er det i det mindste. Mange mennesker har reageret på det og undret sig over, hvordan jeg kan acceptere ham. Men han elsker mig, og jeg elsker ham,« siger prinsesse Märtha Louise i interviewet.

»Det er derfor, jeg elsker Märtha. Fordi hun forstår dette ved mig. Der er både kvinde og mand i mig, der findes mange ting i mig. Jeg er et interessant menneske,« har Durek Verrett ligeledes fortalt i starten af forholdet til norske Dagbladet.

Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner.
Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner. LISE ASERUD

Og heldigvis blev Durek Verrett også taget imod med åbne arme i resten af det norske kongehus.

Ikke mindst deler 51-årige prinsesse Märtha Louise i det nye interview historien om, hvordan 48-årige Durek Verrett blev introduceret for hendes og hendes afdøde eksmand Ari Behns tre døtre.

For 19-årige Maud Angelica, 18-årige Leah Isadora og 14-årige Emma Tallulah fik at vide, at shamanen var deres mors 'homoseksuelle ven'.

»Vi tog dem med til Universal Studios, og de mødte ham uden presset fra, at vi datede. De fandt hinanden, og det var så smukt,« siger prinsesse Märtha Louise i det nye spirituelle magasin.

I dag har Durek Verrett et godt forhold til hele den norske kongefamilie, og altså ikke mindst sin forlovedes tre døtre.

»Jeg mødte hendes børn som hendes homoseksuelle ven, og jeg fik bygget et forhold med hver enkelt af dem,« siger shamanen.