Prinsesse Märtha Louise kunne have været dronning nu – kun én detalje afholder hende fra tronen
Der blev diskuteret både i offentligheden og internt i den norske kongefamilie, hvorvidt prinsesse Märtha Louise skulle kunne blive dronning – men man endte med »et kompromis«, som den udstødte prinsesse siden har prist sig lykkelig for.
Prinsesse Märtha Louise kunne have været dronning af Norge, men endte med at udtræde af det norske kongehus. Den spirituelle prinsesse har vakt opsigt en lang række gange, men er stadig en nær del af den norske kongefamilie. Foto: NTB/Reuters/Ritzau Scanpix
Norge har med kong Haralds død fået en ny konge i hans søn kong Haakon.
Men faktisk kunne det have været den spirituelle, udstødte prinsesse Märtha Louise, der som kong Harald og dronning Sonjas førstefødte nu var blevet dronning.
Prinsesse Märtha Louise har måttet afgive sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin prinsessetitel i befolkningen på grund af sit ægteskab med shamanen Durek Verrett. Blandt andet har kong Haakon tidligere selv sagt, at shamanen er vellidt af kongefamilien, men stadig har skabt problemer for dem – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner. Foto: Lise Aserud
Det fortæller den norske kongehusekspert Tove Taalesen til B.T.
»Men her er der én vigtig nuance,« forklarer hun.
For det var faktisk på tale – både i offentligheden og internt i kongefamilien – at prinsesse Märtha Louise skulle gøres til den retmæssige arvtager til tronen efter sin far kong Harald.
»Prinsesse Märtha Louise havde ikke arveret, da hun blev født i 1971. Da den norske grundlov blev ændret i 1990, fik hun imidlertid arveret,« forklarer kongehuseksperten Tove Taalesen.
I 1990 blev den norske tronfølgelov ændret – her ses den norske kongefamilies officielle juleportrætter det år, hvor det blev slået fast, at kong Harald og dronning Sonjas ældste, prinsesse Märtha Louise, ikke ville blive dronning, mens daværende prins Haakon en dag skulle blive kronprins og siden konge. Foto: Bjoern Sigurdsoen/AFP/Ritzau Scanpix
I de årtier var det kong Olav, der regerede Norge, mens hans søn, den nu afdøde kong Harald, var kronprins.
Den norske grundlov blev så ændret, så også kvinder kunne indgå i tronfølgen, da prinsesse Märtha Louise var 18 år, og hendes lillebror, daværende prins Haakon og nuværende kong Haakon, var 16 år.
»Men Stortinget valgte en overgangsregel, som indebar, at mænd født før 1990 fortsat kom før kvinder. Derfor beholdt Haakon pladsen foran sin to år ældre søster,« forklarer Tove Taalesen.
Har talt »meget åbent« om udfordringerne Prinsesse Märtha Louise har da også gennem tiden selv kommenteret på, at hun kunne være blevet dronning.
Prinsesse Märtha Louise har tidligere modtaget apanage, men frasagde sig den, da hun for mange år tilbage startede sin såkaldte Engleskolen. Efter forholdet med shamanen Durek Verrett blev hun også tvunget til at stoppe sit resterende arbejde for det norske kongehus. Foto: Netflix
»Hun har faktisk snakket meget åbent om det,« slår kongehuseksperten Tove Taalesen fast.
Ikke mindst har prinsesse Märtha Louise selv afsløret, at det var en diskussion internt i kongefamilien, hvorvidt hun eller hendes eneste søskende, lillebror Haakon, skulle være den retmæssige arving til tronen.
Men det endte altså med »et kompromis«, forklarer kongehusekspert Tove Taalesen.
Et kompromis, hvor prinsesse Märtha Louise kom til at indgå i tronfølgen, men med overgangsreglen stadig var bag sin lillebror.
I maj 1990 blev den norske tronfølgelov ændret – her ses den norske kongefamilie måneden efter, vinkende fra balkonen i forbindelse med både kong Harald og dronning Sonjas 60 års fødselsdage, efter det blev slået fast, at deres førstefødte, prinsesse Märtha Louise, ikke ville blive dronning, mens daværende prins Haakon en dag skulle blive kronprins og siden konge. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
»Haakon havde da været tronarving siden, han blev født i 1973. Han var 16 år og var allerede blevet opdraget og forberedt på opgaven,« forklarer Tove Taalesen.
»Tidligere statsminister Kåre Willoch har siden forklaret, at der var bred enighed om den lige arveret til tronen, men at man mente, det ville være mærkeligt pludselig at tage Haakons position fra ham,« fortæller hun videre.
Også prinsesse Märtha Louise har som nævnt talt »meget åbent« om udfordringerne ved at være og måske ikke skulle være i baggrunden for sin lillebror.
»Hun har fortalt, at diskussionen om, hvem af de to søskende, der skulle overtage, prægede hende som ung, og at hun på et tidspunkt tænkte, at det havde været nemmere, hvis hun var en dreng,« forklarer Tove Taalesen.
Prinsesse Märtha Louise udtrådte af det arbejdende norske kongehus i forbindelse med ægteskabet med sin daværende mand, kunstneren Ari Behn, som hun fik sine tre døtre Emma Tallulah Behn, Leah Isadora Behn og Maud Angelica Behn med. Her ses de tilbage i 2009. Foto: Det norske kongehus
Men prinsesse Märtha Louise har også gjort klart, at hun har fundet mere end fred med, at det var hendes lillebror, den nu nyudklækkede kong Haakon, der kunne se frem til at lede Norge som statsoverhoved fremfor hende.
»Hun er glad for, at det var Haakon, som skulle overtage. Hun var vokset op med, at han skulle blive kronprins en dag, og hun har sagt, at det aldrig var hendes eget ønske at blive tronarving,« fortæller kongehuseksperten.
En særregel i den ændrede lov, der tillod kvinder at indgå i tronfølgen, men uden tilbagevirkende kraft, fik altså reddet den spirituelle prinsesse.
»I så fald var Märtha Louise nu blevet Norges regerende dronning,« slår Tove Taalesen fast.
Kong Harald har haft en lang sygdomshistorik de seneste år, men fredag morgen gik han bort under sin indlæggelse med en blodinfektion og overlod tronen til sin søn, nu kong Haakon. Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix
Sker for første gang Kongehuseksperten bemærker desuden, at kronprinsesse Ingrid Alexandra nu i stedet bliver den første kvinde, som lovændringen dengang i 1990 nu kommer til at få betydning for.
»Det interessante er, at den principielle ændring, som ikke fik konsekvenser for prinsesse Märtha Louise, nu får fuld betydning i næste generation,« påpeger Tove Taalesen.
»Kronprinsesse Ingrid Alexandra kommer før prins Sverre Magnus, fordi hun er ældst. Havde de gamle regler fortsat gældt, ville hendes lillebror komme foran hende.«
I dag er prinsesse Märtha Louise nummer tre i den norske tronfølge og kommer dermed efter kong Haakons to børn, kronprinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Kronprins Haakon er nu kong Haakon, mens hans hustru er blevet til dronning Mette-Marit og deres førstefødte er blevet til kronprinsesse Ingrid Alexandra efter kong Haralds bortgang. Foto: Fredrik Varfjell/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Märtha Louise repræsenterer ikke længere det norske kongehus i officielle sammenhænge, men er en del af den norske kongefamilie.
I starten af 2002 udtrådte hun officielt af det arbejdende kongehus for at blive selvstændig erhvervsdrivende og frasagde sig i samme ombæring apanage.
Du kan følge det norske tronskifte efter kong Haralds død i B.T.s liveblog HER.