Det svenske kongehus er blevet et barn rigere.

Prinsesse Madeleine har natten til fredag født en pige. Det oplyser den svenske rigsmarskal, Svante Lindqivst.

'H.K.H. Prinsesse Madeleine er fredag 9. marts klokken 00.41 nedkommet med et sundt barn på sygehuset Danderyds . Både mor og barn har det godt,' lyder det.

Også den 35-årige prinsesses ægtemand Chris O'Neill er lykkelig:

»Vi er meget glade for familieforøgelsen, og at Leonore og Nicolas har fået en søskende. De ser meget frem til at møde deres nye lillesøster,« siger han i en pressemeddelelse ifølge Expressen.

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill bor i London, men rejste til Sverige i februar i forbindelse med fødslen.

De blev forlovet i 2012 og viet i 2013 i Stokholm. De fik deres første barn prinsesse Leonore i 2014, og prins Nicolas kom til verden i 2015.