Der var mange farvestrålende og særprægede kjoler til lørdagens royale kroning i London.

En af de mest spektakulære var prinsesse Kates. Hun bar en helt særlig kjole til den historiske ceremoni i Westminster Abbey.

Hun ankom til sin svigerfars kroning i en hvid kjole med en lang, blå kappe over. Og det var der en særlig grund til.

Hendes elfenbenshvide kjole er designet af den berømte britiske designer, Alexander McQueen, som også skabte hendes brudekjole i 2011.

Prins William og prinsesse Kate, da de ankom til kroningen.
Prins William og prinsesse Kate, da de ankom til kroningen. Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

I kjolens stoft var der broderet en rose, en tidsel, en påskelilje og en firkløver.

»De fire blomster repræsenterer henholdsvis England, Skotland, Wales og Nordirland – de fire dele af det britiske kongerige,« fortæller historikeren Emma Rønberg Paaske til B.T.

Også de smykker, prinsessen bar under kroningsceremonien i Westminster Abbey, er værd at bemærke, understreger Emma Rønberg Paaske.

Prinsesse Kates kjole skilte sig ud ved lørdagens kroning af kong Charles.
Prinsesse Kates kjole skilte sig ud ved lørdagens kroning af kong Charles. Foto: Foto: Pool
Vis mere

Kates perler og diamantøreringe har nemlig tidligere tilhørt afdøde prinsesse Diana.

Halskæden har tilhørt dronning Elizabeth, og den afdøde regent bar den til sin egen kroning i 1950.

Prinsessens hårpynt med sølvkrystal var lavet af Jess Collettt og Alexander McQueen og viderefører blomstertemaet fra kjolen.