Royale og kendte kvinder kan i offentligheden godt fremstå som tjekkede mødre, der balancerer nemt og elegant mellem karriere og familie.

Derfor kan det godt være en anelse befriende, at den britiske prinsesse og hertuginde af Cambridge, Kate Middleton, har udtalt, at det kan være 'kæmpe udfordring' at være mor. Det skriver Mirror.

På trods af at Kate Middleton får hjælp fra et personale, herunder en barnepige, har hun alligevel følt en 'manglende tillid' til det at være mor.

Den 35-årige hertuginde gjorde sin tilståelse i forbindelse med lanceringen af en række film, der skal hjælpe nye forældre klare eventuelle psykiske problemer eller depression.

Selv om fru Middleton erkendte de hårde ting ved at være mor, vil hun heller ikke være det foruden.

»At blive mor har været sådan en givende og vidunderlig oplevelse,« sagde hun i sin tale.

Prins William og prinsesse Kate Middleton er forældre til to børn.
Prins William og prinsesse Kate Middleton er forældre til to børn. Foto: JASON SZENES
Vis mere

Talen indledte hun med at sende sine tanker til de pårørende og dem, der er påvirket af Westminster terrorangrebet.

Og så gik hun fra det ene alvorlige emne til det andet. Nemlig udfordringerne, der kan være, ved at blive mor.

»Men til tider har det også været en stor udfordring, selv for mig der har støtte i hjemmet, som ikke alle mødre har mulighed for,« sagde hun og fortsatte:

»Der er intet, der kan forberede dig på at blive mor. Det er en kompleks følelse af glæde, udmattelse, kærlighed og bekymring.«

»Og der er ingen opskrift på, hvordan du skal være mor. Du må bare prøve dit allerbedste. For mange mødre inklusiv mig selv, kan det føre til manglende tillid og en følelse af uvidenhed.«

Kate Middleton er gift med Prins William. De blev forældre første gang i juli 2013 og har i alt to børn sammen.