Prinsesse Kate er berømt for sin enorme smykkesamling, som hun har for vane at mixe og matche.

Det gjorde hun også tirsdag, da prinsessen holdt sin første offentlige tale efter sin kræftsygdom.

Talen holdt hun på et møde arrangeret af The Royal Foundation Business Taskforce for Early Childhood. Mødet handlede om vigtigheden af børns første år. Et emne, der altid har været vigtigt for prinsessen.

Udover prinsessens ord, fangede også ringene på hendes venstre hånds ringfinger, opmærksomheden. 

For den modebevidste prinsesse af Wales havde stablet fire ringe på den samme finger. Ringe, der alle har en særlig betydning for hende, skriver People

Blandt andet bar hun sin bryllupsring, af walisisk guld, som hun fik af Prins William, da de i 2011 blev gift.

Tirsdag havde Kate Middleton sin første officielle optræden efter sin kræftsygdom.
Tirsdag havde Kate Middleton sin første officielle optræden efter sin kræftsygdom. I-Images/Ritzau Scanpix

Men hun havde også sin ikoniske forlovelsesring, som hun har arvet efter prinsesse Diana. 

Ringen, som består af en stor safir omgivet af 14 diamanter, valgte Diana selv, da hun blev forlovet med prins Charles. 

Den tredje ring, var en alliancering kun med diamanter, som Kate har haft i sin smykkesamling i årevis. Den fik hun efter fødslen af parrets førstefødte søn prins George i 2013. 

Sidst bar prinsessen en alliancering med lyse og mørke sten, som hun ifølge People har båret konstant det seneste år.

Den fjerde ring vakte særlig opsigt, da hun første gang blev set med den. 

Det skete i en video fra august 2024, hvor prinsesse Kate sammen med prins William lykønskede det britiske landshold efter OL i Paris, skriver People.