Ikke mindst vakte den tidligere prins Andrews to prinsessedøtre opsigt ved at dukke op for første gang i måneder til det kongelige bryllup.

Men nu viser det sig, at der faktisk også var en anden ganske særlig gæst til stede, da kong Charles' nevø Peter Philips blev gift med sin Harrit Sperling.

Peter Phillips er blevet gift med sygeplejerske Harriet Sperling.
Peter Phillips er blevet gift med sygeplejerske Harriet Sperling. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Kong Charles var selvsagt til stede til det royale bryllup med sig havde han hustruen dronning Camilla, samt sønnen prins William og hans hustru prinsesse Kate.

Men med til festlighederne i den lille engelske landsby Kemble i Gloucestershire befandt sig simpelthen også prinsesse Kates ungdomskæreste.

Det skriver People.

Det amerikanske magasin har nemlig opdaget, at også Rupert Finch deltog i brylluppet mellem kongenevøen Peter Philips og sygeplejersken Harrit Sperling.

Lady Natasha Rufus Isaacs (i blå kjole fra eget mærke forrest) og Rupert Finch (ved hustruens side) ankom sammen til All Saints Kirke i Kemble til lørdagens bryllup mellem Peter Philips og Harriet Sperling.
Lady Natasha Rufus Isaacs (i blå kjole fra eget mærke forrest) og Rupert Finch (ved hustruens side) ankom sammen til All Saints Kirke i Kemble til lørdagens bryllup mellem Peter Philips og Harriet Sperling. Foto: Jules Annan / Avalon

Rupert Finch havde også sin nuværende hustru, Lady Natasha, med til brylluppet.

Tilbage i collegetiden var det dog prinsesse Kate, som Rupert Finch kyssede på. 

De to gik sammen på St. Andrews i Skotland, hvor de for en kortere periode var kærester, hvilket også har været portrætteret i sidste sæson af 'The Crown'.

Efterfølgende fandt prinsesse Kate sammen med prins William gennem samme universitet, hvor ægteparret dog startede som venner.

Prinsesse Kate var også til stede til brylluppet med den nærmeste kongefamilie.
Prinsesse Kate var også til stede til brylluppet med den nærmeste kongefamilie. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har da formodentligt heller ikke været akavet at møde ekskæresten for prinsesse Kate til sin fætters bryllup.

For prinsesse Kate inviterede faktisk også ekskæresten Rupert Finch med til sit og prins Williams bryllup i 2011.

Derudover er prinsessen også flere gange blevet set i det tøjmærke, Beulah London, som ekskærestens nuværende hustru Lady Nastasha står bag.

I første omgang var det dog prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, der vakte opsigt, ved at dukke op til weekendens royale bryllup. Læs mere om det HER.