Prinsesse Kate af Storbritannien er onsdag eftermiddag landet i Italien.

Her skal den 44-årige prinsesse af Storbritannien være på sit første officielle udlandsbesøg, siden hun for to år siden fik konstateret kræft.

Prinsesse Kate blev taget officielt imod af Reggio Emilias borgmester Marco Massari på rådhuset i byen, hvor hun netop er landet til sit første officielle udlandsbesøg i to år.
Prinsesse Kate blev taget officielt imod af Reggio Emilias borgmester Marco Massari på rådhuset i byen, hvor hun netop er landet til sit første officielle udlandsbesøg i to år. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Billeder fra ankomsten viser, hvordan den i dag raskmeldte prinsesse Kate da også blev taget varmt imod af den italienske befolkning.

Ifølge BBC havde flere lokale sågar stået klar i mange timer, før den raskmeldte britiske prinsesse landede i byen Reggio Emilia til stor jubel.

Her blev hun først taget imod af byens borgmester Marco Massari på rådhuset, hvor hun også fik lejlighed til at tale med en skoleklasse.

Rejsen er en del af prinsesse Kates arbejde for Royal Foundation Centre for Early Childhood, hvor hun skal sætte fokus på småbørnsudvikling.

Den britiske prinsesse Kate blev modtaget med jubel og flag ved sin ankomst i Reggio Emilia i Italien onsdag eftermiddag 13. maj ved sit første officielle udlandsbesøg siden sin kræftdiagnose for to år tilbage.
Den britiske prinsesse Kate blev modtaget med jubel og flag ved sin ankomst i Reggio Emilia i Italien onsdag eftermiddag 13. maj ved sit første officielle udlandsbesøg siden sin kræftdiagnose for to år tilbage. Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Og det er »unægteligt et kæmpe stort øjeblik for prinsessen«, lyder det i BBC fra en af prinsessens ledsagere på soloturen.

»Det er hendes første officielle internationale besøg efter hendes bedring, det er virkelig et betydningsfuldt øjeblik for hende,« lyder det her.

Dette prinsesse Kates første officielle besøg i udlandet siden sin kræftdiagnose varer i to dage til og med torsdag 14. maj.

I 2024 meddelte prinsesse Kate, at hun var færdig med kemoterapi, og i januar 2025 lød meldingen, at hun var i bedring og ville vende tilbage til sine royale pligter.

Læs mere om prinsesse Kates første officielle udlandsrejse i to år HER.