Det er ikke meget, den britiske prinsesse Kate har udtalt sig om sit kræftforløb og den efterfølgende tid. 

Men da hun torsdag besøgte Fabal Beerhall i London, afslørede hun en større livsstilsændring. 

Det skriver ABC News. 

Her blev hun ifølge mediet tilbudt en øl, som den 44-årige kronprinsesse afslog. 

»Siden min diagnose har jeg ikke drukket meget alkohol … Det er noget, jeg er nødt til at være meget mere bevidst om nu,« sagde hun ifølge mediet. 

Videre lyder det, at både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Disease Control and Prevention begge hæfter sig ved, at alkohol kan være tætforbundet med flere typer af kræft. 

Det gælder blandt andet brystkræft, leverkræft og spiserørskræft, skriver mediet. 

Prinsessen offentliggjorde sin kræftdiagnose i marts 2024. I januar 2025 meddelte hun, at hun var i remission og ville vende tilbage til sine royale pligter. 

Det er ikke mange ord, prinsessen har delt om sit sygdomsforløb, men det har ikke været nemt, har hun tidligere fortalt. 

Hun har forklaret, at det var »livsforandrende for alle«. Det kan du læse mere om HER