Prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet: Bryder mønstrene
Den danske prinsesse har truffet en beslutning, som er ulig det mønster, man ser i de andre europæiske kongehuse.

Den danske prinsesse har truffet en beslutning, som er ulig det mønster, man ser i de andre europæiske kongehuse.

Mandag drager prinsesse Isabella afsted mod Antvorskov Kaserne i Slagelse for at indlede sine 11 måneder som værnepligtig.
Det valg har vakt opsigt i Spanien, hvor det lokale medie Vanitatis skriver, at det er ulig, at kongeparrets andet barn tager en tur i militæret.
»Denne beslutning om også at modtage militær træning står i skarp kontrast til den fremherskende tendens i andre europæiske dynastier, hvor træning i de tre grene af de væbnede styrker normalt er forbeholdt fremtidige statsoverhoveder,« skriver de.
Den danske prinsesse bryder derfor med de mønstre, som man ser i andre europæiske lande ved at følge i storebror Christians fodspor.
I Spanien har tronfølgearveren prinsesse Leonor netop afsluttet en tre år lang militær uddannelse, mens hendes søster Infanta Sofía er gået universitetsvejen.
Samme mønster ses i Norge, hvor prinsesse Ingrid Alexandra har gennemført 15 måneder som snigskytte, mens hendes lillebror Sverre Magnus fokuserer på forretning.
De 11 måneders på Gardehusarregimentet bliver dog en billig fornøjelse.
Prinsesse Isabella har nemlig takket nej til både løn og kostpenge fra Forsvaret under sin snarlige værnepligt, kunne B.T. afslører i juli.
Lønnen for værnepligtige lyder på 9000 kroner om måneden og 277 kroner i daglige kostpenge. Samlet set svarer det til lige under 100.000 kroner i løn og 90.000 kroner i skattefri kostpenge i de 11 måneder.
Prinsesse Isabella skal i stedet fortsat leve af sine forældre. kong Frederik og dronning Marys, midler. Det kan du læse mere om HER.