I 13 år har prinsesse Isabella charmet sig ind i danskernes hjerter. Og selv om hun 'kun' er nummer tre i tronfølgen, så kan hun ende med at blive en stor gevinst for kongehuset.
Det vurderer historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, der også spår fødselaren til – modsat flere af hendes søskende, fætre og kusiner – at få et kongeligt liv som voksen
Siden prinsesse Isabella har været lille, har hun nemlig hygget sig i rampelyset. Mange husker sikkert, hvordan hun charmerede alle foran Amalienborg, da hun dansede af glæde på sin første skoledag.
Eller hvordan den kun halvandet år ældre prins Christian måtte holde godt fast i hånden på den dengang meget livlige fire-årige prinsesse Isabella, da kronprinsparrets tvillinger skulle døbes.
Den stil har den populære prinsesse, der tirsdag træder ind i sit første år som teenager, fortsat:
»Hun virker udpræget socialt begavet. Hun er god til at smile og er imødekommende over for offentligheden. Hun er et naturtalent. Det er en enorm fordel for hende,« siger Sebastian Olden-Jørgsensen, der mener, at prinsesse Isabella er en 'gevinst for kongehuset'.
Ifølge historiker Michael Bregnsbo fra Syddansk Universitet kan prinsessens adfærd hænge sammen med hendes nummer i tronfølgen:
»Hun er ikke forudbestemt til at være monark, og der er ikke de forventninger og krav til hende, som der er til hendes storebror. Og det er måske også derfor, at hun er mere åben og ligetil,« siger han.
Selv om prinsesse Isabella ikke er udset til at blive tronfølger, så er hun som 'kun' nummer tre i tronfølgen alligevel så højt oppe i rækken, at hun næst efter sin storebror, prins Christian, er det af Dronningens børnebørn, som der vil være mest fokus på.
Og det stiller også en række krav – omend de ikke er lige så store som til prins Christian.
»Modsat de resterende seks børnebørn (kronprinsparrets tvillinger samt prins Joachims børn), så tegner der sig et kongeligt liv for hende også som voksen. Jeg tror afgjort, at man i offentligheden vil se, at hun er tæt på tronfølgen – i hvert fald indtil prins Christian får børn,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Han peger på, at man måske vil se prinsesse Isabella som rigsforstander for sin far og bror.
Og det stiller større krav til hende og hendes uddannelse end til hendes yngre søskende:
»Hun står selvfølgelig friere end prins Christian, men hun vil ganske givet få en akademisk uddannelse. Måske noget statskundskab, antropologi eller psykologi, som klæder hende på til det politiske liv, og som er noget, der kan bruges af en person, der skal relatere sig til offentligheden,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Han mener derimod ikke, at vi kommer til at se prinsesse Isabella på catwalken som model ligesom hendes fætter prins Nikolai.
»Jeg ville ikke synes, det var oplagt. Nærheden til tronen gør, at hun bør lave noget seriøst. Nikolais modeljob er jo i den grad et skridt ud i kendiskulturen.«
Selv om dronning Margrethe for længst har meddelt, at ingen andre af hendes børnebørn end prins Christian vil få apanage, så står der alligevel en dør på klem for prinsesse Isabella.
For gør hun det rigtig godt, og vil man ønske hende som kongelig på fuld tid, så kan apanagebeslutningen ændres.
»Det er jo Folketinget, der giver apanagen, så hvis Isabella viser, at hun giver valuta for pengene, så kan Folketinget godt beslutte at give hende apanage, men så er jeg sikker på, at initiativet skal komme fra politikerne,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.
En anden ting, som endnu er uvis, er, om prinsesse Isabella mister sin kongelige titel, hvis hun indgår et borgerligt ægteskab.
Det har der været kutyme for tidligere i kongehuset, men reglerne er dog blevet opblødt de senere år.
»Sådan som det er i dag, så ja, så vil hun miste den, men det er noget, der måske kan ændres. Det er noget, som Dronningen kan afgøre. Kongehuset bestemmer selv, hvornår man kan få lov at kalde sig prinsesse,« siger Michael Bregnsbo.
Han fortæller desuden, at prinsesse Isabellas liv havde set helt anderledes ud, hvis hun var blevet født 100 år tidligere. Dengang havde prinsesser nemlig en helt anden værdi.
»Så havde hun været en brik i Danmarks udenrigspolitiske puslespil. Hun ville være blevet gift med en konge eller fyrste i et land, som Danmark er allieret med,« fortæller Michael Bregnsbo.
