Den kongelige familie er i den grad fans af tennisstjernen Holger Rune.

Kronprins Frederik har allerede besøgt 20-årige Holger Rune til Wimbledon i London, men der er også andre i den royale familie, der har et godt forhold til tennisspilleren.

Prinsesse Isabella og Holger Rune har nemlig tidligere tilbragt tid sammen, da han blev hyldet i tennisklubben HIK, efter han havde vundet French Open i Paris i 2019.

Her var både Kronprinsen, prins Christian og prinsesse Isabella samlet på forreste række. 

16-årige Isabella trænede selv i klubben i 2019, og dermed kendte de to tennisspillere altså lidt til hinanden. 

Ifølge Billed Bladet, der var til stede ved arrangementet, var venskabet mellem Isabella og Holger Rune da også så stærkt, at da Kronprinsen forsøgte at sætte sig ved sin dengang 12-årige datter, blev han afvist.

»Ej, far. Dér sidder Holger,« lød det angiveligt fra prinsessen til sin far, inden kronprins Frederik fik sat sig  på pladsen ved siden af Holger Rune.

Tennisspilleren Holger Vitus Nødskov Rune, der tidligere på måneden vand French Open for juniorer, hyldes af HKH. Kronprins Frederik i Hellerup Tennis Klub, torsdag den 13. Juni, 2019. Også HKH Prinsesse Isabella var med.
Tennisspilleren Holger Vitus Nødskov Rune, der tidligere på måneden vand French Open for juniorer, hyldes af HKH. Kronprins Frederik i Hellerup Tennis Klub, torsdag den 13. Juni, 2019. Også HKH Prinsesse Isabella var med. Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Under Holgers nuværende Wimbledon-turnering fortalte stjernens mor Aneke Rune også til den fremmødte presse, at Holger og Isabella kendte hinanden fra tennisklubben i Hellerup.

»Hans datter (prinsesse Isabella, red.) spillede jo i HIK, så det er ikke helt nyt med tennisrelationen. Holger har mødt ham flere gange i HIK. Og Isabella var flittig dernede, men nu går hun i gymnasiet. Hun er en dygtig pige, der spiller godt,« lød de rosende ord fra Aneke Rune.

Holger Rune spiller kvartfinale ved Wimbledon onsdag, hvor han på Centre Court møder verdens nummer et Carlos Alcaraz. En kamp, som du kan følge live på bt.dk.

Holger Rune er dog langt fra den eneste sportsdansker, som skal i aktion onsdag, hvor Tour de France-feltet nok en gang ruller afsted. Hør alt det seneste om verdens største cykelløb i B.T.s Tour-podcast 'Touren på Bagsædet'.

Touren på bagsædet

B.T.-drengene bruger den sidste nat i vulkanvarme Clermont-Ferrand på at genoplive en af de mest vanvittige begyndelser på en Tour-etape nogensinde. Det var SÅ tæt på en dansk triumf, men så slog varmehammeren til. Men rolig - Bjarne Riis tror stadig på TO etapesejre til Mattias Skjelmose. Vi skal også runde et mystisk rygte om Wout van Aert, vi afslører Vingegaards overraskende livret og så tager vi et kig på Treks store fest, der involverede alkohol og bøfkød.