»Jeg er utrolig heldig at være i live. Jeg kørte ind i en mur med hovedet først, mens jeg kørte på motorcykel, og endte med at blive genoplivet på intensivafdelingen.«

Sådan lyder den skræmmende beretning fra Prinsesse Maria Carolina af Bourbon de Deux Siciles i et opslag på Instagram.

Prinsessen takker her lægerne på hospitalet og kalder det for et mirakel, at hun overlevede ulykken.

Du kan se opslaget i bunden af, hvor prinsessen også har delt billeder fra hospitalssengen.

»At overleve dette var intet mindre end et mirakel,« skriver hun i opslaget og kommer efterfølgende med de rosende ord til personalet på Centre Hospitalier Princesse Grace i Monaco, hvor hun modtog behandlingen:

»Min dybeste tak til det fremragende team på Centre Hospitalier Princesse Grace for deres ekspertpleje i de kritiske dage, og til det medicinske nødhjælpsteam og de første respondenter på stedet, hvis hurtige og afgørende handlinger i de første øjeblikke gjorde hele forskellen.«

Familien Bourbon des Deux-Siciles stammer er ud af en gren af den spanske kongelige familie.

De går tilbage til det dynasti, der regerede over det sydlige Italien og Sicilien i det 18. og 19. århundrede.

Familien Bourbon des Deux-Siciles er i dag ikke en kongelig familie - og regerer ikke over et område - men benytter sig stadig af deres titler.