»Jeg vil bare sige, at vi tænker på dig, og du havde været utrolig stolt af vores børn, som du var det, dengang du knugede dem ind til dig, som kun du kunne.«

Sådan skrev den norske prinsesse Märtha Louise i et opslag på sin Instagram fredag aften om sin afdøde eksmand Ari Behn.

Årsagen er, at Ari Behn 30. september i år ville være fyldt 50 år. Forfatteren begik selvmord i 2019.

»Kære Ari. I dag har vi fejret dig. Du skulle jo være fyldt 50 år i dag. Vi skulle være kommet med muffins på sengen, mens vi sang fødselsdagssang,« skriver prinsessen og fortsætter med, hvordan dagen skulle være forløbet.

Her ses Märtha Louise og Ari Behn sammen i 2015.
Her ses Märtha Louise og Ari Behn sammen i 2015. Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

De skulle have skålet, holdt taler, danset og snakket om alvorlige, filosofiske og morsomme ting.

»Det får vi ikke gjort. Men vi har alligevel givet dig muffins på graven og sunget fødselsdagssang så højt, at det må kunne have høres helt oppe ved Perleporten.«

Ari Behn og prinsesse Märtha Louise var gift fra 2002 og frem til 2016, hvor de blev skilt.

De fik sammen de tre døtre Maud, Leah og Emma.

Prinsesse Märtha Louise blev i år forlovet med shamanen Durek Verrett.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på tlf. 70 201 201, eller læs mere på www.livslinien.dk.