Prinsesse er kærester med frontfigur – nu langer hun selv ud efter voldelige demonstrationer
Den italienske prinsesse danner da også par med en højrenationalistisk fransk politiker, og nu tager hun selv klar side efter de seneste dages voldsomme optøjer.
Prinsesse Maria Carolina af Bourbon-Sicilien. Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix
Der har været voldsomme demonstrationer i Frankrig, og det danske udenrigsministerium advarer mod, at de voldelige optøjer ser ud til at fortsætte.
Nu blander også en prinsesse sig i debatten.
Flere studenterdemonstrationer rundt om i Frankrig har udviklet sig voldeligt og ført til voldsomme optøjer med hærgen i gaderne. Foto: Thibaud Moritz/Ritzau Scanpix
Prinsesse Maria Carolina af Bourbon-Sicilien viser nemlig nu sin støtte med »en særlig tanke« til de mange erhvervsdrivende, der fik smadret deres butikker i forbindelse med optøjerne og dermed »så deres livsværk gå op i røg«.
»Ingen sag vil nogensinde retfærdiggøre vold,« slår prinsessen fast i en såkaldt story på sin Instagram.
Prinsesse Maria Carolina af Bourbon-Sicilien kommer fra Italien, hvor der også har været voldelige optøjer, men stammer fra en gren af den spanske kongefamilie.
Det er dog ikke længe siden, at hun stod frem i forholdet med den franske politiker Jordan Bardella.
Prinsesse Maria Carolina og politiker Jordan Bardella er officielt et par efter kortere tids rygter. Fotos: Ritzau Scanpix
Altså den indvandrerkritiske frontfigur, som B.T.s udlandsredaktør for nylig beskrev de voldelige demonstrationer som »en kæmpe gave« til.
»De her scener i blandt andet Paris' gader spiller lige ind i den fortælling om et Frankrig, der har ladet stå til – ikke mindst når det kommer til indvandring – i årevis,« sagde Jeppe Elkjær. Læs mere om det HER.
Den højrenationalistiske Jordan Bardella bekræftede selv i april, at han og prinsesse Maria Carolina var færdige med at gemme sig. Læs mere om det HER.
Du kan også følge live med i udviklingen i Frankrig og resten af Europa efter de voldsomme optøjer i B.T.s liveblog HER.