Hertuginde Meghan fik forleden gjort sig uheldigt bemærket under en tenniskamp ved dette års Wimbledon-turnering.

Og det får nu prinsesse Dianas tidligere rådgiver og privatsekretær, Patrick Jephson, til at komme med et par gode råd til hertuginden – og ikke mindst hendes folk.

I et indlæg i Daily Mail fortæller han, at optrinnet under Wimbledon viser, at det er på tide, at Meghan markant ændrer sin måde at interagere med offentligheden på.

Indlægget kommer, efter at Meghan tiltrak sig stor opmærksomhed, da hun tydeligvis ville være i fred under en Wimbledon-kamp i sidste uge og derfor fik sine sikkerhedsvagter til at bede folk om at lade være med at fotografere hende.

Her kan man se det billede, Hasan Hasanov tager under kampen.
Her kan man se det billede, Hasan Hasanov tager under kampen. Foto: Mike Egerton / PA Images / Ritzau Scanpix
Vis mere

En enkelt tilskuer blev endda smidt væk, selv om det siden viste sig, at han ikke ville fotografere Meghan – men blot tage en selfie med tennisspillerne i baggrunden.

Opførslen har siden skabt stor debat og har fået flere til at ytre kritik af Meghan. Blandt andet har BBC-journalist Sally Jones, der overværede Meghan på nærmeste hold, kaldt opførslen 'barnlig'.

»Harry og Meghan ser sig selv som A-kendisser frem for royale, der udfører deres pligter,« har hun tidligere sagt til Daily Mail.

Patrick Jephson mener, at holdet bag Meghan har fejlet ved ikke at arrangere forholdene sådan, at hertuginden på en rolig måde kunne arrangere et 'low-key privatbesøg' til Wimbledon.

Prinsesse Dianas tidligere privatsekretær mener, at Meghan Markle skal ændre sin opførsel.
Prinsesse Dianas tidligere privatsekretær mener, at Meghan Markle skal ændre sin opførsel. Foto: JAMAL A. WILSON
Vis mere

Derudover opfordrer han til, at man ser på, hvordan prinsesse Diana, der var enormt elsket af det britiske folk, opførte sig i offentligheden, når hun var til Wimbledon.

»Når min tidligere chef, prinsesse Diana, tog privat til Wimbledon, var hun klar over, at hun faktisk deltog i et forlænget fotoshoot,« skriver Patrick Jephson i Daily Mail og fortsætter:

»Hun vidste det, accepterede det og brugte det endda til sin fordel: Mere end én gang er det sket, at dårlig presse på mirakuløs vis er blevet vendt takket være et billede på forsiden af en avis eller en glittet magasinforside, der viste hende fra hendes mest ubekymrede og samtidig moderigtige side i solskinnet til Wimbledon.«

Derudover fortæller Patrick Jephson, at Diana aldrig havde en stor gruppe ansatte med sig, hvis hun var til et arrangement i privat øjemed.

Hertuginde Meghan var med to veninder til Wimbledon for at se Serena Williams.
Hertuginde Meghan var med to veninder til Wimbledon for at se Serena Williams. Foto: WILL OLIVER
Vis mere

På den måde signalerede hun også, at hun ikke var på arbejde.

Det står i skarp kontrast til de billeder af Meghan, der har floreret fra Wimbledon, hvor hun netop ses omgivet af ja, veninder, men også en række mænd i jakkesæt og en masse tomme sæder.

Patrick Jephson påpeger også, at det bliver spændende at se, hvordan Meghan og Harry bærer sig selv fremadrettet. Parret insisterer nemlig på at være kendisser, har tv-planer med Oprah og ses med Beyoncé, men samtidig er de royale, der også insisterer på privatliv.

»De bærer en enorm potentiel risiko for både sig selv og monarkiet«, skriver han.