Prinsesse Birgitta, der er storesøster til den svenske konge, Carl Gustav, er død.

Hun døde onsdag på den spanske ferieø Mallorca, skriver Aftonbladet, der også videregiver en erklæring fra kong Carl Gustav.

»Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget nyheden om, at min søster, prinsesse Birgitta, er død. Min søster var en farverig og åbenhjertig person, som vil blive dybt savnet af mig og min familie. Sammen med hele min familie sender jeg i dag mine kondolencer til prinsesse Birgittas børn og børnebørn.«

Som følge af søsterens død, har Kongen besluttet, at der skal flages på halvt på Drottningsholms slot og Haga slott torsdag.

»Prinsesse Birgitta vil blive stedt til hvile på den kongelige kirkegård i Hagaparken i overensstemmelse med prinsessens ønske. Begravelsen finder sted i kredsen af Prinsessens familie,« skriver hoffet i en pressemeddelelse ifølge Aftonbladet.

Kong Carl Gustav er ud af en større søskendeflok, og prinsesse Birgitta var én af de i alt fire storesøstre.

Hun blev 87 år.