Denne lørdag markerer kong Carl Gustaf og dronning Silvia af Sverige deres guldbryllup.

Fra Danmark har vi sendt dronning Margrethes lillesøster prinsesse Benedikte til deres fætter og hans hustrus store dag.

Prinsesse Takamado af Japan og danske prinsesse Benedikte fulgtes ad i Slotskirken. Begge bar de deres nyanskaffede erindringsmedaljer i bånd for den fornemme svenske Serafimerorden.
Prinsesse Takamado af Japan og danske prinsesse Benedikte fulgtes ad i Slotskirken. Begge bar de deres nyanskaffede erindringsmedaljer i bånd for den fornemme svenske Serafimerorden. Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix
Hovedpersonerne kong Carl Gustaf og dronning Silvia ankom som de sidste til taksigelsesgudstjeneste i Slotskirken i anledning af deres guldbryllupsdag.
Hovedpersonerne kong Carl Gustaf og dronning Silvia ankom som de sidste til taksigelsesgudstjeneste i Slotskirken i anledning af deres guldbryllupsdag. Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix

Vores regent kong Frederik har allerede royale forpligtelser hjemme i Danmark, mens dronning Margrethe selv fortsat justerer sine planer efter sine nylige indlæggelser.

På billeder fra den indledende guldbryllupsgudstjeneste i Slotskirken i Stockholm kan man se, at guldbryllupsparret selv har delt gaver ud.

Prinsesse Benedikte og flere andre af de fornemme gæster er nemlig blevet begavede med en forgyldt broche med det svenske kongepars monogram, som de bar ved ankomsten til kirken.

Ifølge det svenske kongehus er de såkaldte eringsmedaljer blevet uddelt lørdag formiddag af kongeparrets yngste børn, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine, til samlet 870 guldbryllupsgæster, ikke mindst de kongelige af slagsen.

Disse fine erindringsmedaljer til mænd og kvinder blev delt ud til gæsterne til kong Carl Gustaf og dronning Silvias stort anlagte guldbryllupsfejring.
Disse fine erindringsmedaljer til mænd og kvinder blev delt ud til gæsterne til kong Carl Gustaf og dronning Silvias stort anlagte guldbryllupsfejring. Foto: Sara Friberg / Kungl. Hovstaterna
Prinsesse Benedikte havde fået en fornem plads langt fremme i Slotskirken ved siden af prinsesse Takamado af Japan, som ligesom hende selv havde fået en af de fine erindringsmedaljer.
Prinsesse Benedikte havde fået en fornem plads langt fremme i Slotskirken ved siden af prinsesse Takamado af Japan, som ligesom hende selv havde fået en af de fine erindringsmedaljer. Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix