Prinsesse Benedikte fylder ganske snart 80 år.

I den anledning melder Kongehuset nu ud, at den royale fødselsdag vil blive markeret med 'en række officielle begivenheder'.

Selve fødselsdagen vil dog blive fejret privat med familie og venner, skriver Kongehuset i en officiel meddelelse.

Prinsesse Benedikte er dronning Margrethes lillesøster, og hun har gennem livet været en aktiv del af det danske kongehus.

Prinsesse Benedikte får sin egen udstilling i anledningen af sin fødselsdag. Her ankommer hun til åbningen af udstillingen 'FREDERIK 10. – Konge af i morgen' på Amalienborgmuseet i København, torsdag den 21. marts 2024.
Prinsesse Benedikte får sin egen udstilling i anledningen af sin fødselsdag. Her ankommer hun til åbningen af udstillingen 'FREDERIK 10. – Konge af i morgen' på Amalienborgmuseet i København, torsdag den 21. marts 2024. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når hun mandag 29. april fylder 80 år skal fødselsdagen således markeres sammen med nogle af de samarbejdspartnere og engagementer, prinsessen har haft gennem sin tid i Kongehuset.

Først er det 19. april, hvor flere af prinsesse Benediktes protektioner indenfor ridesport er gået sammen om en fejring med middag på Sølyst.

Dernæst åbner der 24. april en udstilling på Koldinghus i prinsessens ære.

Udstillingen hedder 'Prinsessekjoler' og udstiller en lang række af prinsesse Benediktes gallakjoler, som designer Jørgen Bender har stået bag.

Sidste officielle begivenhed i anledningen af prinsessens fødselsdag er en reception på Rosenborg Slot.

Her er prinsesse Benedikte selv vært, når ikke mindst flere af hendes protektioner i ind- og udland inviteres forbi slottet.

Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.

Kongehuset bag kulissen

Kan man spørge en prins om hans sexliv? Og hvorfor kan en falsk numse skabe forargelse ? En ny film om prins Andrew har bragt en af de nok største skandaler i det britiske kongehus til live igen. Og dermed er prins Andrews kongelige deroute blevet bragt i fokus. For hvor skandaløst var hans venskab med sexforbryderen Jeffrey Epstein egentlig? Kan prins Andrew på nogen måde få sit liv som kongelig igen? Og hvad gør den nye film ved hans fremtid? Hør med i B.T.s royale podcast, hvor vi taler om den nye Netflix-film 'Scoop', der handler om prins Andrews kontroversielle BBC-interview - og om, hvordan den kan få påvirke det britiske kongehus. Desuden kommer vi ind på det drama, der har udfoldet sig bag filmen. Vært: Silla Bakalus Med på telefonen: Lone Theils