Hun blev kendt i Paradise Hotel. Nu dater hun Sveriges prins.

Reality-programmet 'Paradise Hotel' kan være en let vej til avisernes forsider.

Men mens Susan K - tidligere dansk Paradise Hotel-deltager - på det seneste er blevet mest kendt for en tur i brummen, kan Sofia Hellqvist - en svensk Paradise-babe - glæde sig over at pryde forsiderne for noget langt mere flatterende.

Ifølge den svenska avis Kvällsposten dater den 25-årige model ingen ringere end selveste prins Carl Philip.

Den svenske prins var sammen med Emma Pernald i ti år, før de gik fra hinanden i februar sidste år.

Han traf dog allerede sin nye romance for to år siden. Dengang blev han præsenteret for Sofia Hellqvist gennem fælles venner. Men siden da har han og Paradise-baben ikke haft kontakt før i sommer.

Indtil nu er det kun Carl Phillips nærmeste venner, der har kendt til det nye forhold.

Parret er bl.a. blevet set sammen på in-klubben »V« i Stockholm. Men også middage og biografture har det umage par bevæget sig ud til i de seneste måneder.