Et af prins Henriks sidste ønsker var at få sin aske spredt to steder - i Fredensborg Slotshave og i de danske farvande. Et halvt år efter hans død er det endnu ikke sket. Det afslørede Dronning Margrethe torsdag på et pressemøde, der fandt sted på Château de Cayx i Sydfrankrig.

»Det kommer til at ske, men vi har ikke ordnet alt endnu,« lød det fra dronningen, der ikke kom nærmere ind på, hvornår det så vil ske.

Indtil nu har Kongehuset ikke villet svare på, om prins Henriks aske var blevet spredt. Han døde den 13. februar, og blev bisat den 20. februar.

Der er altså gået en rum tid - og det burde have været ordnet tidligere, mener kongehusekspert og forfatter Søren Jakobsen.

Foto: CAROLINE BLUMBERG/EPA/RITZAU SCANPIX
Vis mere

»Jeg synes, det er lidt sjusket. Når prins Henrik ønskede at blive begravet på den måde, skal det også gennemføres. Et halvt år er lang tid. Det burde ikke være så kompliceret at sprede asken - enten fra Dannebrog eller et af Forsvarets skibe,« siger han.

På torsdagens pressemøde kommenterede Dronning Margrethe også prins Henriks kontroversielle beslutning om ikke at lade sig begrave ved siden af hende i Roskilde Domkirke sådan som traditionen ellers foreskriver.

»Det var hans beslutning. Han var jo et frit menneske. Det respekterer jeg,« sagde dronningen, som takkede befolkningen for den varme, kongefamilien mødte i dagene efter prins Henriks død.

Denmark's Queen Margrethe smiles during a press conference at her Chateau de Caix residence near Cahors, southwestern France, Thursday, Aug.16, 2018. In her first public comments since Henrik died Feb. 13 at age 83, Margrethe says "it's healthy to be busy, " adding "things go pretty well." (AP Photo/Fred Lancelot)
Denmark's Queen Margrethe smiles during a press conference at her Chateau de Caix residence near Cahors, southwestern France, Thursday, Aug.16, 2018. In her first public comments since Henrik died Feb. 13 at age 83, Margrethe says "it's healthy to be busy, " adding "things go pretty well." (AP Photo/Fred Lancelot) Foto: Fred Lancelot/AP Photo/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Den måde, folk sluttede op om os på, var noget af det mest rørende, jeg kan forestille mig. Det var en kæmpe støtte. Det blev en bølge, man red igennem det hele på,« sagde dronningen.

Hun glædede sig over at være tilbage på Cayx, selv om det ikke er det samme at være der uden prinsen.

»Han kommer ikke lige ind ad døren og spørger, om vi skal dit og dat. Det må man lære at leve med. Det gør man også. Det ved jeg. Jeg har jo mange venner, der er i samme situation,« sagde hun om sin nye tilværelse som enke.

Foto: PASCAL PAVANI/AFP/RITZAU SCANPIX
Vis mere