Prinsens ar vækker opsigt: Nu svarer hoffet
Et overraskende syn mødte de fremmødte fotografer ved en frokost på det svenske slot.

Et overraskende syn mødte de fremmødte fotografer ved en frokost på det svenske slot.

Et nyt foto af det svenske kronprinspar har fået opmærksomhed.
Sidste uge fik det svenske kongepar og kronprinspar besøg af det tyske præsidentpar, der var inviteret på frokost. Men da kronprinsesse Victoria og prins Daniel ankom, lagde de fremmødte fotografer mærke til en helt særlig detalje.
Det skriver det svenske medie Hänt.
Nærmere bestemt en detalje nær prinsens hårgrænse.
Her blev det nemlig spottet, at prins Daniel havde et forholdsvis stort ar.
Når Hänt spørger presseafdelingen hos det svenske hof, hvad arret skyldes, så vil de ikke komme nærmere ind på, hvad der ligger bag.

Dog understreger Margareta Thorgren, kongehusets kommunikationschef, at prinsen har det godt.
Selvom man jo kun kan spekulere i, hvad arret skyldes, så har det svenske medie alligevel et bud på, hvad grunden er.
Tilbage i november bar prins Daniel nemlig et stort plaster på præcis samme sted, som det nuværende ar er placeret.
Dengang var forklaringen, at han havde fået fjernet et modermærke.
På trods af spekulationerne, så vides det dog ikke, hvad arret skyldes.