Stod det til dagens 80 års fødselar bliver hans runde dag i dag slet ikke fejret, ja sågar markeret. For prins Richard undgår nemlig helst al opmærksomhed omkring sin person.

Men når man nu er født ind i en af Tysklands fornemste fyrste familier og er gift med den mest kongelige af de tre prinsesser fra Amalienborg, prinsesse Benedikte, kommer man ikke helt uden om den glitterstads og opmærksomhed, der omgiver de kongelige.

For stod det til Prins Richard Casimir Karl August Konstantin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, så trak han meget hellere i et par røjser, kaldte på hunden og traskede ud i naturen, der omgiver familieslottet Berleburg i stedet for at tage lakskoene på og hænge de nypudsede ordner på brystet. Derfor bliver prinsen heller ikke fejret i den store stil i dag men holder blot en stilfærdig familiemiddag.

Prins Richard 2

Den nærmeste familie består udover den danskfødte prinsesse også af sønnen Gustav på 45 år og prinsesse Alexandra på 43 og prinsesse Nathalie samt deres mænd og børn. I modsætning til sine søstre er prins Gustav, som i dag Berleburgs nuværende ejer, nemlig ikke gift. Det skyldes angiveligt et testamente som prins Richards far, prins Gustav, skrev, inden han faldt på østfronten under Anden Verdenskrig.

I testamentet står der angiveligt, at den faldne prins efterkommere skulle gifte sig med en 'arier'. Derfor er den nuværende 45-årige prins stadig ikke blevet gift med sin mangeårige kæreste, Carina Axelsson, der er af svensk/mexicansk afstamning. Lige som han i de senere år har kæmpet med de tyske myndigheder for at få omstødt testamentet.

Det var op til den daværende tronfølgers bryllup, at danskerne første gang stiftede bekendtskab med Prins Richard. Han og prinsesse Benedikte traf hinanden ved den daværende hollandske tronfølger, prinsesse Beatrix bryllup tilbage i 1966.

Og selv om dronning Ingrid var gudmor til prins Richard, bekom det ikke Dronningen vel, at hendes mellemste datter ville gifte sig med en tysker. Dertil var Anden Verdenskrig stadig for tæt på. Men Benedikte og Richard fik deres viljer, og den tyske svigersøn blev hurtigt et højt skattet medlem af den danske kongelige familie.

Prins Richard 2

Men gennem årerne har man ofte måtte kigge langt efter prins Richard, når der var bal på det danske slot. Berleburg-prinsen foretrækker i høj grad at blive hjemme på sit elskede slot, i stedet for at danse lanciers på de bonede gulve.

Det er ikke kun glæden ved naturen og jagten, prins Richard er kendt for. Også hans bramfrie udtalelser har gennem årerne været meget lidt kongelige. For eksempel lagde han ikke skjul på, at han følte sig svigtet af sin hustru, da han for 10 år siden stred sig gennem først hudkræft og siden lymfekræft.

'Benedikte bryder sig ikke om sygdom og syge mennesker', sagde prinsen i et interview med ugebladet Se og Hør. I samme interview fremhævede han i stedet sønnen Gustavs hjælp som helt afgørende for hans helbredelse.

'Støtten fra min søn Gustav holdt mig i live. Han kørte mig rundt, gav mig tøj på. Det er helt fantastisk, hvad min søn har være for mig', sagde prinsen blandt andet.

Prins Richard 2