Prins William og prinsesse Kate er dybt berørte over tabet af Manfred Goldberg. 

Han overlevede Holocaust og viede sit liv til at fortælle offentligheden om de rædsler, som han blev udsat for som fange i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. 

I en erklæring sender det royale par deres kondolencer, skriver Hello Magazine. 

'Vi er dybt berørte over Manfred Goldbergs bortgang. Efter at have besøgt Stutthof (koncentrationslejr i Polen, red.) med ham, oplevede vi på første hånd hans ekstraordinære styrke, ynde og dedikation til at dele sin historie,' lyder det fra parret.

'Hans utrættelige arbejde med at oplyse unge mennesker om Holocaus vil aldrig blive glemt.' 

Prinseparret har mødt Manfred Goldberg flere gange - i 2017 rejste prins William og prinsesse Kate rundt i Polen, hvor de besøgte Stutthof, og Manfred Goldberg fortalte om sine oplevelser. 

Også deres søn prins Charles nåede at hilse på ham. Det skete tilbage i januar, da han deltog i Holocaust Memorial Day, skriver mediet.