Det var rent held, at Prins Phillip ikke ramte en baby, da han kørte galt.

Det afslører vraget af den familiebil, den 97-årige prins hamrede ind i med sin Land Rover.

Ulykken var et splitsekund fra at ende i en tragedie, skriver den britiske avis The Sun.

Færdselsuheldet skete 17. januar ved vejen A149 i nærheden af den kongelige families ejendom i Sandringham i Norfolk.

Prins Phillip bag rattet.
Prins Phillip bag rattet. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Prins Phillip kørte ud foran en Kia Carens, da han drejede fra en sidevej ud på en hovedvej.

På førersædet af den mørkeblå Kia sad 28-årige Ellie Townsend. På venstre bagsæde sad hendes ni måneder gamle søn.

46-årige Emma Fairweather sad også i bilen og brækkede sit håndled i ulykken, men ellers slap alle med mindre skader, herunder også Prins Phillip.

Men det kunne være gået meget værre, konstaterer bilinspektør Graham Oakley:

Englands dronning Elisabeth .- i baggrunden ses Prins Phillip.
Englands dronning Elisabeth .- i baggrunden ses Prins Phillip. Foto: Robert Perry
Vis mere

»Et splitsekund senere og prinsens bil ville have ramt direkte ind i siden på dem. Kia'en ville være blevet ramt hårdt, formentlig nok til at forårsage alvorlige skader eller død. Det er ubærligt at tænke på,« siger bilinespektøren.

Årsagen til ulykken bliver stadig efterforsket. Ifølge The Sun er efterforskningen centreret omkring menneskelige fejl, snarere end mekaniske fejl.

Ulykken har sat gang i en stor debat i Storbritannien om, hvorvidt den aldrende prins skal have lov til at køre bil.

To dage efter ulykken blev Prins Phillip set bag rattet på en spritny Land Rover.