Det er en yderst åben prins Nikolai, man møder i en kinesisk dokumentar.

I dokumentaren med navnet 'A Bigger Role' afslører den 21-årige prins for eksempel, at det er rarere at være kendt som model end som prins.

Det skriver Se og Hør, som har set dokumentaren, der er lavet i samarbejde mellem Cogo Media og Tencent News, og som for nylig er blevet tilgængelig i Danmark.

»Jeg elsker det. Det er et adrenalinkick. Det er meget sjovt,« siger prins Nicolai om modeljobbet, hvorefter han forklarer, hvorfor han foretrækker at være kendt som model:

Prins Nikolai under et af sine modeljob. (Foto: Scanpix)
Prins Nikolai under et af sine modeljob. (Foto: Scanpix)
Vis mere

»Forskellen er, at det er meget rart at være kendt som 'modellen Nikolai' og ikke 'prins Nikolai', fordi det er noget, jeg selv har opnået. Ikke noget, jeg blev født til,« siger han.

Ifølge Se og Hør har over 20 millioner kinesere allerede set udsendelsen, som indtil for nylig kun har været tilgængelig i Kina.

Det er da heller ikke kun prins Nikolai, der åbner op om sine private tanker og følelser i dokumentaren.

For eksempel fortæller grevinde Alexandra om sit forhold med sin tidligere ægtemand prins Joachim.

Arkivfoto af prins Joachim og grevinde Alexandra. Billedet er taget, da de to blev forlovet.
Arkivfoto af prins Joachim og grevinde Alexandra. Billedet er taget, da de to blev forlovet. Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN
Vis mere

Hun kalder blandt andet prinsen for 'en god ven', og hun kalder deres skilsmisse for en lykkelig en af slagsen.

Grevinden afslører dog også, at hun finder det 'virkelig hårdt' at være alenemor til sine to drenge, prins Nicolai og prins Felix, som hun deler med prins Joachim.

Du kan se hele den 42 minutter lange dokumentar i playeren øverst oppe.