Tirsdag aften bød dronning Margrethe på statsmiddag i forbindelse med den franske præsident Macrons statsbesøg.

I den forbindelse dukkede prins Joachim op i en påklædning, som en ekspert kalder 'usædvanlig'.

Normalt findes det absolut fineste tøj frem, når et udenlandsk statsoverhoved er på statsbesøg i Danmark.

For kronprins Frederik og prins Joachim betyder det grundet deres karriere inden for forsvaret normalt militærgalla, men det var ikke tilfældet for sidstnævnte tirsdag aften.

Prins Joachim var tirsdag aften iklædt civil galla, da han var til statsmiddag.
Prins Joachim var tirsdag aften iklædt civil galla, da han var til statsmiddag. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Prins Joachim havde for en gangs skyld nemlig valgt at være klædt i civil og ikke sin militære gallauniform.

»Det er usædvanligt. Han plejer at dukke op i sin militære gallauniform. Når der er et udenlandsk statsoverhoved på besøg, så er det normalt, at man tager det fineste tøj, man har, på,« siger kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen til B.T.

Kronprinsesse Mary med kronprins Frederik, som var iført militær gallauniform til statsmiddagen i anledning af den franske præsident Macrons besøg.
Kronprinsesse Mary med kronprins Frederik, som var iført militær gallauniform til statsmiddagen i anledning af den franske præsident Macrons besøg. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Kronprins Frederik var iført sin gallauniform blandt andet med dertilhørende hat. Og det er, som de royale normalt tager sig ud, forklarer Lars Hovbakke Sørensen:

»Der er ikke nogen nedskrevne regler om, at det skal være gallauniform, som de royale prinser skal have på. Og prins Joachim plejer da også at møde op i det militære antræk. Så jeg ser det klart som et brud med de traditioner, der er,« siger eksperten.

Dronning Margrethe og den franske præsident, Emmanuel Macron.
Dronning Margrethe og den franske præsident, Emmanuel Macron. Foto: Keld Navntoft
Vis mere