For første gang i tre år kunne dronning Margrethe i påsken lade sig fejre af danskerne uden restriktioner. Men fødselsdagen blev endnu engang uden deltagelse af prins Joachim, og i stedet var Hendes Majestæt udelukkende flankeret af Kronprinsfamilien.

Det undrer lektor i historie, Sebastian Olden-Jørgensen. Det er nemlig mere blevet reglen end undtagelsen, at prinsen, der er bosiddende i Paris, ikke er med til at fejre Dronningens fødselsdag.

»Når man tager det danske kongehus’ familietradition i betragtning, så er prins Joachim og prinsesse Marie påfaldende fraværende,« siger han til B.T.

Olden-Jørgensen mener, at fejringen ville være en oplagt mulighed for at vise, at man stadig bevarer forbindelsen til familien i Danmark.

Dronningen fejrer sin 82-års fødselsdag på Marselisborg Slot i Aarhus, lørdag 16. april 2022.
Dronningen fejrer sin 82-års fødselsdag på Marselisborg Slot i Aarhus, lørdag 16. april 2022. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

»Men når det er sagt, så er der vel en grund til, at prins Joachim er i Frankrig. Det er vel fordi, at han ikke rigtig kan finde en plads i Danmark. Nu er han så militærattaché dér, og der er krig i Ukraine, og han skal få sit nye liv til at fungere,« siger han.

Kongehus-eksperten Lars Hovbakke Sørensen kalder prins Joachims fravær en 'naturlig udvikling'. Det er nemlig det nye kongehus, Dronningen og Kronprinsfamilien viser frem.

»Prins Joachim har på et tidspunkt været et meget centralt medlem af Kongehuset, men det er han ikke lige så meget længere, fordi kronprins Frederik har fået så mange børn, som han har. De kommer før i arvefølgen,« siger han.

Der er således tale om en barsk, men naturlig udvikling i et arvekongedømme: At den, der tidligere har været central, pludselig kommer ud i periferien.

Prins Joachim og prinsesse Marie flyttede i 2019 til Paris.
Prins Joachim og prinsesse Marie flyttede i 2019 til Paris. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Det passer enormt dårligt til, hvordan man ellers tænker i det moderne samfund i dag, men det er det, der konstituerer Kongehuset,« siger han.

Tidligere var det også sådan, adelen i Danmark levede, men samfundet har udviklet sig i en langt mere moderne retning.

»Det er en rest, vi har tilbage af det system, og det må man tage med, når man har et kongehus. Man har en masse privileger og fordele, men man ved altså også på forhånd, at ens status og rolle med tiden ændrer sig. Afhængig af hvem der ellers kom til,« siger han.

Det er ingen hemmelighed, at prins Joachim har skullet redefinere sin rolle i det danske Kongehus, siden Kronprinsparrets børn er kommet til.

Prinsesse Isabella har ønsket at skifte skole, når hun skal i 9. klasse.
Prinsesse Isabella har ønsket at skifte skole, når hun skal i 9. klasse. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Man kan ikke stille noget op i forhold til ens personlige ambitioner. Man må affinde sig med, hvordan systemet er. Sådan har det været i århundreder, og sådan vil det blive ved med at være. Det er det, der karakteriserer Kongehuset,« siger han.

Prins Joachim og prinsesse Marie var naturligvis med, da Dronningen i januar fejrede regeringsjubilæum. I efteråret deltog de også en i gallafest for filmbranchen på Fredensborg Slot.

I begyndelsen af 2021 var de dog også fraværende til prins Christians konfirmation samt Dronningens fødselsdag.

Da dronning Margrethe fyldte 80 år i april 2020 midt under coronapandemien var prinsen og prinsessen dog kort i Danmark.

Det er ellers ikke, fordi prinsesse Marie ikke har lyst til at opholde sig i Danmark, og hun har løbende passet sit protektionsarbejde, på trods af at hun har boet i Paris. Prinsessen har tidligere givet udtryk for, at hun var meget, meget glad for at bo i Danmark.

Prins Joachim har rigeligt at se til, efter han i 2020 blev forsvarsattaché. Det er en hårdt arbejde, som bare blev endnu mere krævende, efter der udbrød krig i Ukraine.

»Jo, selvfølgelig. Det er ikke mig, der skal tale om hans arbejde, men det optager hans daglige arbejde rigtig meget,« sagde prinsesse Marie til B.T. i begyndelsen af marts.