Holger Rune har fået kongelig opbakning onsdag i sit livs kamp mod norske Casper Ruud. 

Både prins Joachim og prinsesse Marie har nemlig taget plads på tribunen for at støtte det danske tennis-es.

Billeder fra kampen viser, at det kongelige par er tydeligt koncentreret, når de følger Ruuds kamp i kvartfinalen i French Open. 

Prinsesse Marie og prins Joachim er til French Open.
Prinsesse Marie og prins Joachim er til French Open. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vis mere

Både prins Joachim og prinsesse Marie virker afslappede i tøjstilen, og prins Joachim har endda taget briller på for bedre at kunne følge med. 

Der er dog også plads til lidt sjovt trods kampens alvor, og undervejs kan man se, at prinsesse Marie fornøjer sig ved at prøve sin mands briller. 

Prinsesse Marie prøver sin mands briller.
Prinsesse Marie prøver sin mands briller. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er andet år i træk, at Holger Rune er med i kvartfinalen i French Open. Sidste år kom han dog ikke videre. 

Prins Joachim og prinsesse Marie har boet i Paris siden 2019. Snart rykker de teltpælene op og drager til Washington, D.C. i USA, hvor han har fået nyt job som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i USA.

Ved 22:30 tiden observerede BTs fotograf på stedet, at det så ud til, at det royale par forlod stadion. 

Du kan følge ALT om opgøret i BTs LIVE-blog her.