Prins Joachim og prinsesse Maries villa til 34,5 millioner kroner på Emiliekildevej i Klampenborg skal udlejes igen.

Det skriver Se og Hør.

I det seneste år har veninden Caroline Fleming lejet ejendommen, mens det kongelige par har boet i Paris med parrets to børn.

Ifølge Se og Hørs oplysninger har eksbaronessen fra Valdemars Slot betalt lige i underkanten af 80.000 kroner om måneden for de 527 kongelige kvadratmeter.

Caroline Flemming. Arkivfoto.
Caroline Flemming. Arkivfoto. Martin Sylvest Andersen

Men nu rykker Caroline Flemming videre til sin nyerhvervede villa på 227 kvadratmeter på Lemchesvej i Hellerup, som hun har betalt 24,5 millioner kroner for.

Ifølge direktør i det eksklusive administrations- og udlejningsfirma Ejendomsvisioner, Ian Høiland, kan en villa i prins Joachims klasse indbringe op mod 65.000 kroner i månedlig husleje - eksklusiv forbrug.

Kongehuset vil dog ikke afsløre den konkrete lejepris, eller hvem der skal bo i boligen fremover.

De detaljer er ifølge Kongehusets kommunikationsafdeling private, skriver bladet.