Det var meningen, at prins Joachim skullet have deltaget i racerløbet Classic Race 25. maj. Men tre dage før løbsdatoen, aflyste prinsen. Det var nemlig 'påkrævet', at han kom som gæst til sin brors fødselsdag. Det undrer flere kongehuseksperter.

'I forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50 års fødselsdag er min og min families deltagelse i fejringen påkrævet, og jeg kan ikke være på flere steder på én gang,' sagde prins Joachim i en pressemeddelelse, da nyheden kom frem.

Læs også: Mary fik Frederik til at græde: Læs hele hendes fantastiske tale her

Læs også: Ingen opdagede, hvem der OGSÅ vinkede ved Amalienborg

Det mener flere eksperter er bizart i den seneste udgave af Se og Hør. Det skyldes blandt andet, at kronprins Frederiks 50-års fødselsdagsfejring længe har stået i kalenderen, hvorfor det ikke kan komme som en overraskelse og en aflysning tre dage før, løbet skulle afvikles. Historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen er overbevist om, at Dronningen har tvunget prinsen til at melde afbud.

Det uddyber han over for BT.

»Jeg synes, at udtrykket 'påkrævet' udtrykker en distance og en ærgrelse, som lugter lidt af en lille skjult protest. Det er ikke en mand, der siger: 'Årh, jeg har lavet en dobbeltbooking, og det er jeg ked af'. Det er en mand, der ville to ting, og der er nogen, som har sagt: 'Det kan du ikke'. Jeg synes, at ordvalget lugter,« siger han og fortsætter:

»Hvis man så spørger, hvem i alverden kan det? Så må svaret være, at det kan kun Dronningen.«

Prins Joacim til Classic Race i Aarhus i 2016.
Prins Joacim til Classic Race i Aarhus i 2016. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Han afviser samtidig, at kronprins Frederik kan stå bag:

»Kronprinsen har jo ikke noget kommandoforhold til sin bror. Det kan godt være, han har sagt noget, men han kan ikke sætte sin vilje igennem, det er kun Dronningen, som kan det.«

BT har været i kontakt med Kongehuset for at få svar på tiltale.

»Vi kommenterer ikke på rygter og spekulationer,« oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til BT.