I videoen herover kan du se 10 typiske tegn på demens.

Prins Henriks hofchef, Michael Bjørn Nellemann, har sagt sin stilling op og forlader stillingen med omgående virkning.

Det skriver Altinget.

»Jeg har sagt op, fordi prinsen har så få officielle opgaver. Grundlaget for stillingen er der ikke længere,« siger Michael Bjørn Nellemann til Altinget og fortæller, at opsigelsen var udramatisk og foregik i god ro og orden.

Michael Bjørn Nellemann har været hofchef siden 1. maj 2015. Officielt har han sidste arbejdsdag den 31. januar 2018, men i praksis er han allerede stoppet.

Kongehuset bekræfter overfor BT, at stillingen som prins Henriks hofchef ikke bliver genbesat.

På grund af sin demens har Prins Henrik ikke længere officielle opgaver for Kongehuset, fordi diagnosen påvirker prinsens væremåde og dømmekraft.

Ved siden af jobbet som hofchef har Michael Bjørn Nellemann fungeret som direktør for kunstfondet Det Obelske Familiefond.