Prins Henrik har nok engang berørt emnet om sin manglende status som »konge«. Denne gang i en forsamling af hollandske medier, der var i Danmark for at interviewe regentparret i forbindelse med det kommende royale besøg fra det hollandske ditto.

Her blev der spurgt ind til den nyligt foregåede terror, som dronning Margrethe besvarede. Men prins Henrik fik også spørgsmålet om hans status som prinsgemal og ikke konge, og han tog bolden op:

»Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor?« spørger prins Henrik ud i lokalet under pressemødet og giver historiske eksempler på andre lande, hvor de godt kunne gøre dronningers ægtemænd til konger.